En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Det er vel 50 år siden, Peder Madsen i Roslev dode. Da han blev gammel, havde han ondt ved at gå over gården, for benene blev ringe på ham. Men når han kunde få hans ryg til stød ved balken ude i loen, så kunde han hukke sig så meget forover, at han kunde få i begge ender af sækken, og så kunde han lofte en tonde rug så højt op, at de andre kunde gå...
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
Som det blæser Mikkels dag, således bliver kornpriserne det år. Stille vejr om morgenen og tiltagende blæst, der ender med storm, tyder på, at korner bliver billigt om efteråret, men jævnt tiltagende i pris, så der bliver bøje priser o sommeren. Chr. 11. Møller, Kristian Andersen.
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
Hr. Steffen Olesen i Swids prækede således: Herren kaldte på mig og sagde: Kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Se så kaldte han anden gang på mig og sagde: Stafen Olesen, kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Så tredje gang siger han: Stafen Olesens Ole, kom frem med dine får! Så måtte jeg til at svare: Nådige herre! jeg har ingen får, det...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Om pintsen havde de mejjbog på torvet her i Ry. Hver pige kom med en krands og hængte op i den. Denne bøg var taget i skoven og så gravet ned der på pladsen. Så fik de gajelammene delt ud. Gadebassierne skulde bytte dem, og gildet endte med dands om træet. Ry-
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
Da Løjtnant Busk på Skovsbo havde Bryllup, og Brudeparret kjørte hjem i lukket Vogn, standsede Hestene pludselig på Bakken uden for Gården og var ikke til at drive af Stedet. Brudefolkene stod da ud af Vognen, og nu gik Flestene. Ved Brylluppet viste der sig pludselig en Mand i en brun Klædning. Ingen kj endte ham eller vidste, hvor han kom fra, og han...
Der var en Møllersvend i Non Mølle, han gik og kjærestedes med Datteren og forførte hende. Men da det var nu hans Tanke at ville have Møllen, så gik han og spekulerede ud, at når han nu kunde blive gift med Moderen, der var Enkekone, så kunde han snarere få den, for hun vilde ikke afstå den til Datteren. Men hun vilde ikke have ham, da han bejlede ad...
Efter Sagnet har der været Kvægpest her, og hvor Kreaturerne blev gravet ned, blev der plantet en Tjørn, for at Stedet kunde kj endes. Der var en i Give nordvest for Møllen, hvor der gik en gammel Drift fra den Tid, de havde Byhyrde, og der blev de døde Dyr gravede ned. Der var et stort Jorddige ved hver Side af Vejen ud efter Troldhede. Når Hyrden drev...
En Karl fra True i Vebbestrup Sogn var kommen fra Hjemmem som Dreng og drog ud til Husum og Tønning som Studedriver. Der traf han på en Sømand og kom med ham til Sos og forliste så i den spanske Sø. Så kom han i Land i Spanien og blev Dragon i den spanske Krigshær 1808. Da Spanierne var her i Jylland, var han så her hjemme at besøge hans Forældre og en...
Pastor Stabell i Tjustrup var en Nordmand og lå i Strid med sin Degn, fordi han påstod, at Degnens Svin gik ind gjennem en Tjørnehæk, der skilte Præstens og Degnens Haver, og gjorde Skade hos ham. Degnen benægtede det og påstod, at det var umuligt, at noget Svin kunde komme gjennem den Hæk. »Det skal jeg vise dig, at der kan,« sagde Præsten, tog...
I Fjendetid er der sat en Vogn ned i den nordre Bæk i Strandby, Stavning Sogn, og i den Vogn var der en hel Masse Kostbarheder. Bækken er sonden for Byen og ender i et stort Hul, og i dens vestlige Ende er det, Vognen står. Stavning S., Bolling H. Lærer N. J. Nielsen, Stavning.
I gamle Dage gik Haderslev Fjord længere ind i Landet end nu, og den delte Haderslev By i to Dele. Folk, der kom fra den sydlige Del af Byen, skulde da sættes over Vandet, hvis de vilde til den nordlige. Men den Gang kj endte man hverken Bro eller Båd, man havde kun et stort Stykke Bræt, og der under var nogle Spidser, som lignede Harvetænder. Det kaldte...
