Nord for Verst by er et engdrag, hvor der, efter hvad gamle folk fortæller, har været skibsfart. Det kaldes æ Skibsdrag, og der skal være fundet skibsankere. Lavningen ender lige øst for kirken, går hen ad Jordrup til og drejer af mod sydost ved Hundsholt. lærer mortensen, verst.
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En kniv må aldrig ligge med skærpen op ad, for det betyder ufred i huset. T. Kristensen, Rønsl. Marie Poulsen.
En kone i Øster-Assels fortæller, at hun mange gange har set hendes afdøde mand komme og sætte sig for bordenden. Endelig tager hun mod til sig og siger: "Søren, hvad går du efter?" Så sagde han, at det var noget pengsvæsen, han ikke havde fået gjort ret side på, og så, da hun sørgede for, at det blev rettet, så fik han ro. Hun sagde, at hun så ham lige...
da.etk.DS_05_0_00958
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
I Karlby siges: Gamlæst; a ka endt fåstor er: han mja'æent; i ræ?i høM): i den høj ; så daske han å mø-rem. så lænng. te ban bløw wilds å kam end i en roww-wa;/g. Ane Bilde. Karlby.
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
da.etk.DSnr_04_0_01002
I Vester-Hornum gik tre Karle og slog Hø på en Eng. De kom til at slås, og det endte med, at den ene blev slået ihjel, og de to flygtede. Flere År efter kom den ene tilbage og kom til at slå Hø på den samme Egn. Så blev der fundet et Ben, og han skulde også hen at undersøge det, men da sprang der Bloj frem af det, og dermed var han røbet og tilstod...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
Der fortælles, at de vander Guldhesten hver Morgen nede i Flødebølten ved Siden af Bjærget sådan kaldes et Vandhul, der er i en Fladning øst for Langøre. Den gamle Møller har set den Hest. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H. P. Runge har vist mig Flødebøtten, den er øst for Vejen op ad Dreslette midt i Engen og ost for den lange Spids, der går...
