Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
I ældre Tid skar de Tørv og brændte til Kul i Miler, og så solgte de Kullene til Smedene omkring i Landet. Det var nu en Indtægt for Egnen her. Men Kulmilen skulde jo passes, når der var stukket Ild i den. En Nat sad så en Karl ved en Mile her nede i Longemose og tænkte ikke på noget, og da stod der med et en rigtig smuk Pige forved ham. Han blev helt...
Der var Bryllup i en Gård i Linå, og så om Natten, mens Gjæsterne dandsede, gik Bruden udenfor. Da så hun en stor Bakke, der lå tæt ved Gården i den nordøstlige Del af Sognet, løftet op fra Jorden og en hel Masse små Puslinger dandse der inde under. Hun blev ved at stå og se på dem, og så kom en af Dværgene hen og bød hende en Drik af et Bæger, som han...
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
En gammel kone i Vole fortæller, at hendes moder en gang var så ilde plaget af ringorme, men så var der en tiggerkoue, som lærte hende, at hun ni morgener i træk skulde på fastende hjærte dyppe hendes slikfiDger i munden og med den kjøre avet om på ringormene, imens hun sagde: De ringorms døtre de var 9, de 9 var de 8, de 8 var de 7 ... de 2, de 2 var...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
I Sorring boede en mand, som kom på de tanker, at hans køer var forheksede. Han sendte bud efter en klog mand, der erklærede, at det også var tilfældet. De fik nu noget ind, som ingen vidste hvad var. Så brød den kloge mand dørtrinet op og lagde en stoppenål der under, så kuude ingen heks mere komme i nødset. S. P. Jensen.
I Silkeborg-egnen tjente en karl, som var forelsket i en pige, men hun vilde ikke have ham. Så gik han til en klog mand eller kone, der lærte ham at tage en hugormebråd i munden, når han kyssede pigen. Han fik også fat i brådden og fik lejlighed til at kysse hende, og fra den tid vilde hun have ham, så de blev gifte. Men konen, som har fortalt mig dette,...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
I en gård i Mollerup fandt man en dag for mange Herreus år siden, da man var ved at kjøre mog ud, en kiukko med noget i, der lignede smør. Folkene i gården kunde ikke begribe, hvem der havde sat det, og hvad det var sat der for. Men så var der en klog mand, som siger, at deskulde sætte kiukken med det her i ind i ovnen og lade det stå dér, indtil de...
Der var en gammel kjælling, der boede i Linå, hun kom om aftenen tit hen til smedens der i byen for at sidde og varme sig ved hans kakkelovn. Smeden havde hørt, at denher kjælling skulde være en heks, og så var han meget nysgjerrig efter at få at vide, om det nu virkelig passede. Hau vidste, at hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til...
På en gård i Vole var man meget ilde plaget af rotter. En dag kom en stakkelsmand til den gård, og han skrev noget op på en seddel, gik så op på loftet og satte seddelen ved en lægte. Så havde man ingen rotter i den gård mere. S. P. Jensen.
Maren Blak i Vole havde Cyprianus. Der var ild i byen tre gange efter hinanden, men den gård, hun boede i, brændte ikke, mens bygningerne ved alle tre sider af den brændte. Under den ene ildebrand var der ild i den flere gange, men folkene slukte den med lagener. Hun gik ud i porten og sagde til en dreng, der var født op der og stod og græd over det: »Du...
En mand i Gjødvad, der hed Mads Garder, eller sådan noget var det da, havde et plovjærn, jeg husker nu ikke, om det var skjæret eller langjærnet, men det har nu også det mindre at sige, der var blevet stjålet. Nu kuede manden jo nok bave lyst til at vide, hvem det havde været, og så gik ban ben til den kloge mand Præst-Jens i Svostrup og vilde bave barn...
En aften, Jens Bak i Ovstrup var ved at vande hans bæster, da kom Borum-smeden forbi. Så siger han til Jens Bak, hvad han vilde have for at ride ham hjem, men det skulde være snart, hestene skulde rende stærkt. Ja, det var han kjed af, de havde gået i skoven hele dagen. »Jo, du må endelig, a vil fornøje dig godt for det.« »Ja, hvad vil du give?« siger...
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
En mand forlangte så meget jord af mændene i Flensted, som to kunde inddige, mens præsten var på prækestolen. Det fik han lov til. Så stilte han to galte an, og de satte dige og fulgte markskjellet uden om bymarken, og det gik rask. Bymændene kunde nu se, at det vilde omspænde hele bymarken, og så gik tø mænd til præsten og bad ham slutte plaskenen. Da...
