472 datasets found
Danish Keywords: ende Place of Narration: Vissenbjærg Fyen
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
I Vester-Hornum gik tre Karle og slog Hø på en Eng. De kom til at slås, og det endte med, at den ene blev slået ihjel, og de to flygtede. Flere År efter kom den ene tilbage og kom til at slå Hø på den samme Egn. Så blev der fundet et Ben, og han skulde også hen at undersøge det, men da sprang der Bloj frem af det, og dermed var han røbet og tilstod...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
Der fortælles, at de vander Guldhesten hver Morgen nede i Flødebølten ved Siden af Bjærget — sådan kaldes et Vandhul, der er i en Fladning øst for Langøre. Den gamle Møller har set den Hest. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H. P. Runge har vist mig Flødebøtten, den er øst for Vejen op ad Dreslette midt i Engen og ost for den lange Spids, der går...
da.etk.DSnr_03_0_01393
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
Søren Doktor, der boede i Stjær Bakker, gik en Aften og ledte efter hans Ko. Da han kom om til Store-Rammelås, stod der en lille Mand forved ham med en bredpullet Hat på. Han tykte, han kj endte ham. »Hvad, er det dig, Jens?« sagde han. Da sank den lille Mand lige ned i Åsen. Så vidste han, Bjærgmanden boede der endnu. Det foregik, mens a var en Dreng....
Jens Bærteisen, der boede i Hvedde i Assing, han kj endte Redelighed på alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften så han, te Bjærgmanden hans Barn var ude på Siden af Højen — det var en Høj ude på Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men...
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01748
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster red alt hvad han kunde ud over heden, og lige så rask kastede en lille sort mand grøft bag efter ham. Man måtte derfor kalde præsten af prækestolen, og så var Lykke standset. Han tog hesten i tøjlen, så den gjorde en bue til siden, og sådan endte også den grøft, der fra Rælings søndre ende gjorde skjel imellem...
Børn, der har engelsk syge, skal tre gange puttes gjennem en kløvet og ved enderne sammenbunden pilekvist, derefter føres op på kirkegården og puttes tre gange gjennem en grøntørv. Junget. E. T. K.
Lige osten for Hans Jørgensens gård i Bredsten på en dalskråning grov manden en gang mergel, og der kom de til en stensætning eller et ror, sat op af sten, og det var sodet. De fulgte det et langt stykke; men blev ikke ved længere, for de mente, det gik helt over dalen op ad den anden, hvor der er et skovhoved, og der har man ment, roret udmundede, og at...
På Krajbj&rg mark i Hornslet sogn har ligget en kirke, hvoraf der endnu er svære levninger tilbage, og man kan tydelig se, at koret har endt med en rund apsis. Der fortælles, at en præst og en herremand var blevne uenige, og den sidste slog den første ihjel foran alteret. For den udåds skyld blev det bestemt, at kirken skulde rives ned. lærer...
På Agerskov kirkegård lidt nord for kirketårnet ligger der en sten (eller lå i det mindste 1865—66) med enderne i syd og nord, på hvis nederste ende, der vendte mod syd, var afbildet en saks og en pren. Skriften var allerede den gang udslættet, men gamle folk sagde, at der blandt andet havde stået: Med min saks og med min pren har jeg forhvervet mig...
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.