Der blev en kræmmer slået ihjel her nede i Åsted, det er ikke langt her fra. De havde siddet og spillet kort med ham og vundet en del penge fra ham, og så vilde de vel have det fra ham altsammen og endda være pæne folk. De fik ham op ad møllen og lagt ind i en seng, men møllerens folk vidste ikke af det. Bag efter hængte de ham inde i det samme...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
En karl oppe af Holsten, eller hvor han var fra, han drømte, at der var så mange penge i Lodal henne mellem Roslev og Bajlum. Så spørger han sig frem efter pladsen og finder den også. Han grov ned og fandt pengene. Der sad en kok på dem. Så trækker han af hans uderfrakke og sætter kokken på deståend, lav han tog pengene. Men han tog dem ikke allesammen....
"Den, der kan nøglen til Hvirvelbakk' find', den kan hele Danmark vind'" Hviirelbakke er til nord fra den vesterste gård i Ytrup. Der gik tre karle en aften efter at ville grave i den, for de havde set et lys derover, men de blev rædde for noget, de så, og rejste tilbage. maren primdal, navtrup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der har været en kirke omme i Harre, der hed Frue kirke. Den lå på min moders ejendom. Der var tre nonner i Norup, de var af det kongelige, og de gik derover til kirke. De gamle har fortalt, at der har været et nonnekloster i Norup. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_00676
Folkene i Nykjøbing vilde have haft Sæby klokke til stormklokke, for det den var så svær. Så blev der drilet et hul i den for at tage noget af klangen. peder ladefoced, navtrup.
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Der er en Historie om Præsten Ancher Borch i Ringive. Det er det kj endte Sagn om Fanden som fjerde Hjul til Vognen.
