I Karlby siges: Gamlæst; a ka endt fåstor er: han mja'æent; i ræ?i høM): i den høj ; så daske han å mø-rem. så lænng. te ban bløw wilds å kam end i en roww-wa;/g. Ane Bilde. Karlby.
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
da.etk.DSnr_04_0_01002
I Vester-Hornum gik tre Karle og slog Hø på en Eng. De kom til at slås, og det endte med, at den ene blev slået ihjel, og de to flygtede. Flere År efter kom den ene tilbage og kom til at slå Hø på den samme Egn. Så blev der fundet et Ben, og han skulde også hen at undersøge det, men da sprang der Bloj frem af det, og dermed var han røbet og tilstod...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
Der fortælles, at de vander Guldhesten hver Morgen nede i Flødebølten ved Siden af Bjærget sådan kaldes et Vandhul, der er i en Fladning øst for Langøre. Den gamle Møller har set den Hest. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H. P. Runge har vist mig Flødebøtten, den er øst for Vejen op ad Dreslette midt i Engen og ost for den lange Spids, der går...
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
Søren Doktor, der boede i Stjær Bakker, gik en Aften og ledte efter hans Ko. Da han kom om til Store-Rammelås, stod der en lille Mand forved ham med en bredpullet Hat på. Han tykte, han kj endte ham. »Hvad, er det dig, Jens?« sagde han. Da sank den lille Mand lige ned i Åsen. Så vidste han, Bjærgmanden boede der endnu. Det foregik, mens a var en Dreng....
Jens Bærteisen, der boede i Hvedde i Assing, han kj endte Redelighed på alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften så han, te Bjærgmanden hans Barn var ude på Siden af Højen det var en Høj ude på Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men...
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster red alt hvad han kunde ud over heden, og lige så rask kastede en lille sort mand grøft bag efter ham. Man måtte derfor kalde præsten af prækestolen, og så var Lykke standset. Han tog hesten i tøjlen, så den gjorde en bue til siden, og sådan endte også den grøft, der fra Rælings søndre ende gjorde skjel imellem...
