For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
