Der ved Kastrup Dæmning er for mange År tilbage en Skrædder bleven slået ihjel. Det var en Pjaltkræmmer, der gjorde det, og han boede oppe på Grambyes Mark. En Aften han var i Gabøl, da var han inde ved en Kjøbmand for måske at gjøre en Handel, og der var Skrædderen også inde. Han fik så at se, te Skrædderen havde så mange Penge ved sig, han havde måske...
Der var en Skomager i Vejle, der hed Klausen, og hans Kone hed Maren. Hun havde været gift før med en anden gammel Skomager, der var hendes jævnaldrende, men så døde han. Nu blev der sagt, at hun havde været gode Venner med Svenden Klausen i hendes første Mands Tid, og det kan godt være, for han var jo sådan et nydeligt Menneske med dejlig krøllet sort...
da.etk.DSnr_04_0_00777
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
Der boede en Herremand på Stjernholm, han spilte Kjæreste med en Bondepige, hendes Fader var Klokkestøber og har støbt Klokken i Horsens Klosterkirke. Så var der en Munk i Klosteret, der også vilde spille Kjæreste med hende, men det vilde hun jo ikke. Nok er det, hun blev frugtsommelig ved Herremanden, og den Gang var hun kommen til at tjene i Klosteret...
Ved den Å, der danner Skjellet imellem Roost og Arrild, stod der i gamle Dage to Borge, men nu er der næsten ikke andet tilbage end Voldene og en Del Sten. Den ene Borg hed Nørrevold eller Ørnsholm, og Manden der hed, så vidt æ ved, Moris Podebusk. Den anden Borg hed Søndervold. Herremændene på disse Borge var gode Venner, men en Gang, da Herren fra...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...
Langt ude på Landet et Steds lå der for mange År siden en gammel forfalden Vandmølle, og i den boede Møller-Per og hans Kone. Han var en klog Karl og blev efterhånden en velhavende Mand. Der var rigtignok ingen af hans Naboer, som kunde begribe, hvordan han blev det, og han selv begreb det heller ikke, men brød ikke sit Hoved med at udfinde Årsagen til...
da.etk.DSnr_02_B_00249
Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Så kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have sået i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at så i det. Ja, siger...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
Der var en gammel kone, der endte hendes dage i Tostrup fattighus, men boede før i ét af de huse her ude i heden, de nu kalder Sverig, fordi der har boet nogle Svenskere der. Hun hed Ann Bilidt og gik omkring og tiggede og bad om en almisse. Så kom hun til Hørup i Bjerregrav en eftermiddag, da der den samme dag var eksamen i skolen. Den gang havde vi en...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Imellem Hillerup og Farup ligger nogle indgrøftede jordlodder, som kaldes Stokbro-fenner, der alle grændser til en bred grøft, som danner skjellet mellem byerne. Over denne grøft ligger en planke til gangbro, ti kirkestien går tværs over disse fenner, for således bliver vejen kortere. For en menneskealder siden mente folk på egnen, at det var farligt at...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...