Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Det var på den tid, da sogueskjellet skulde graves mellem Ikast og omgrændsende sogne, at der til præsten, som stod i spidsen for arbejdet, kom en mand, som havde gjort pagt med den Oude, og tilbød at udføre arbejdet næste søndag, mens præsten var på prækestolen, på den betingelse, at kunde han fuldføre det besværlige arbejde, inden præsten endte sin...
Der sad fire og spillede kort i Vejen kro, og så blev de uens om deres kortspil og sad og bandede og holdt et forfærdeligt hus. Da kommer der en mandsperson ind og siger, om han kunde ikke komme i rned at spille kort. Jo, den ene var gået væk, og så kunde han komme i hans plads. De spillede noget igjen, men så falder der et kort ned fra den ene, og da...
Der levede nylig en klog mand i Fårup, som hed Mads Hansen, sædvanlig kaldt Kloge-Mads,og hanhavde både vilje og evne til at vise den Onde, hvilken magt han havde over ham ved Cyprianus's hjælp. Smede-Lars i Rettestrup var en god ven af Kloge-Mads, og når det undertiden skete, at Lars ikke kunde få bugt med et dyrs sygdom, henviste han gjærne vedkommende...
På en gård i egnen syd for Hobro var en gårdmand, der havde en eneste datter, og hun blev frugtsommelig. Det blev jo dulgt, men folk tvivlede nok på, det var sådan. Så kommer jo tiden, at hun føder barnet, men det sker sådan, at moderen tager hende op i storstuen og er hende behjælpelig dermed. De havde to piger, der nok kunde forstå, at der var noget...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Bag alteret i en kirke stod for mange år siden benraden af et menneske, men ingen i sognet vidste, når eller hvorledes den var kommen der. Til kroen i samme by kom en aften et par fremmede og forlangte natteleje. Efter at have snakket en stund med værten kom talen endelig på den benrad, som stod i kirken, og de fremmede ønskede at få den at se, men der...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til...
Der var stort selskab hos major Krabbe på Torstedlund, og iblandt anden mad var der da også kjod på bordet. Datteren på gården var der så uheldig at få en klump kjød i halsen, som de sad og spiste, og hun kvaltes af det. Så blev huu nu klædt hen som et andet lig, og kisten blev så sat op i kirken. Fire dage efter, da degnen i Arestrup en aften var ude,...
For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
