596 datasets found
Danish Keywords: ende Place of Narration: Vole ved Silkeborg
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
da.etk.JAH_04_0_00408
Et sted boede der en meget gjerrig mand, som aldrig kunde få nok ud af hans folk. Så en morgen i hostens tid siger manden, da folkene havde faet deres davre. "Nu må vi helst få vores onden med det samme, for vi har ikke tid til at tøve efter at få den i dag.,L Det havde folkene heller ikke noget imod, og sa fik de onden. Men så siger karlene: "Lad os nu...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." — "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
da.etk.JAH_02_0_00275
Der fortælles meget om denher Ma Bomholt. Det var en gang, kongen var her i landet, og så gik vejen tæt om ved gården, som den gjør endnu. Kongen gjør holdt og går ind til hende, mens de gjør hvile. Hun beværtede ham med, hvad der var i huset, og så var det, kongen spurgte hende, om det var hendes gård. og hvad der var der omkring. Hun svarede: “Ja, det...
da.etk.JAH_01_0_00115
Der er skov til alle gårdene i Ry uden til præstegården. Det har sin grund i, at de narrede præsten, da skoven blev delt ud. Han fulgte med dem der ud, og sa var der en lille holt, som de havde tiltænkt ham, og de gik runden om den med ham og blev ved at ga rundt flere gange, for at det skulde have udseende af at være et stort stykke, siden det tog så...
da.etk.JAH_01_0_00098
Dawen di æ lonng, træskon di æ tonng, mældmajeren di æ smo å let smør åpo. Tiile åp å silde i seng, gid Fanden skuld tien di Mollerup mænd få hjoordreng. S. P. Jensen, Vole.
Hegsene går til Alters Mortensdag, men i Steden for med Brød og Vin skal de beværtes med de Sager, der kommer bag ud af Skaderne. For at komme i Besiddelse af de Dele, skal de klemmes ud af dem, og derfor ser Skaderne altid så forpjuskede ud ved Mortendags Tider. Opt. af Husmand Sv. P. Jensen. Voel S., Gjern H.
da.etk.DSnr_06_0_00524
Nede i Grenå-egnen boede en svært klog Mand, som hed Klemmen. Så var der en Gårdmand, som havde et Par Kvier, og de var helt blevne borte. Manden troede, at de var stjålne, og så gik han hen til Klemmen for at få ham til at vise dem igjen. Men så siger han, det gjør Klemmen: »Nej, dine Kvier er nu slet ikke stjålne, som du tænker, for de står ude i...
da.etk.DSnr_06_0_00285
En sølle Pige var kommen galt af Sted og bleven med et Barn, men hun vilde ikke åbenbare for nogen, hvordan det var fat med hende, for hun havde besluttet at dræbe Barnet, så snart det var født. Pigens Madmoder opdagede alligevel, hvordan Pigen havde det, og passede nøje på, at hun ikke var ene. Da så Tiden kom, listede Pigen ud i Laden og lagde sig i...
da.etk.DSnr_06_0_00135
Lidt syd for Gården V ester-Høj gård eller Moselund i Voel ligger en Bakke, som kaldes Lysbakket, og syd derfor er Lysmose. Marken syd for den kaldes Tinkolde, og her findes en Dal, hvor der går Spøgeri. En Datter af Gårdens Ejer, Svend Jensen, skal en Aften, hun gik igjennem Dalen, have set et stort Spøgelse rulle ned ad Bakken. Andre har set en hvid...
Min Fader Jens Peter Svendsen overtog Vole Højgård efter sin Fader. Så gik han en Dag ind til Vole By for at bejle til Niels Krogs Datter Kristense i Vole Krogsgård. Men da han fremkom med sil .lirende, sagde gamle Niels Krog: »Det var det værste, du kunde have forlangt af mig; nok ved a, te du har en stor Gård, hvad Mark angår, men når det er Blæsevejr,...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
da.etk.DSnr_04_0_00628
Kosakkerne lå her i Egnen, og da tjente min Husbond i Gjern Præstegård. Der var en 40 Stykker i Gjern. Om Søndagen samledes de på Gaden og sloges i Sten. Så sagde Folk til dem, at det var sært, de sådan sloges i Sten. Så svarede de: »Om der falder en Mand, det gjør ikke noget, wi er Fanden wælte mig nok igjen.« — De sagde wi — Der lå to i Gjern...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
da.etk.DSnr_04_0_00131
En gammel Tjenestekarl, der i mange År har tjent i en Gård i Vole, fortæller, at en Morgen tidlig, da han lige gik ud af Stalddøren, så' han en hvid Skikkelse bevæge sig hen over Gården. Konen i Gården lå syg, og få Dage efter døde hun. S. P. Jensen, Vole.
da.etk.DSnr_02_H_00189
Hos en Gårdmand i Vole så man en Aften — det var meget sildig — tre snehvide Lam komme i Flok med Gårdens Får. Man troede, at det var Lam fra Byen, men da man kom ind i Stien, var de borte. Det samme År døde to Opholdsfolk og en bitte Pige. Svend P. Jensen, Vole.
da.etk.DSnr_02_H_00035
Sybille skal have spået, at når den Tid kommer, at Vogne trækkes af Sted uden Heste for, da er Verdens Ende nær. Hun har også spået, at mod Verdens Ende skal man pløje både Bakker og Bjærge, og Sommer og Vinter skal omtrent blive ens. Fremdeles har hun spået, at når man skriver tre Nitaller i Årstallet, er Verdens Ende nær. Svend Peter Jensen.
Klar op i Sky, lad ringel i By, lad Duggen dryww, lad Fuglen flyww, lad Himmeriges Dør stå åben. Svend P. Jensen, Midtjyll.
da.etk.DSnr_02_G_00215
Helhunden hører man oppe i Luften ved Nattetid. Det er som en Kobbel gjøende Hunde. Denne Lyd varsler Pest eller anden Ødelæggelse. Nogle kalder den også Kong Valdemars Jagt. En Mand fra Vole Mark hørte denne Lyd i 1847, og så fik vi Krig, altså kan det Også varsle om Krig. Svend P. Jensen, Vole. E. Lindorme og Småkryb.