I gammel tid holdt man op med æ opsæd tre, bøjst fire uger efter Peders dag. I omegnen af Kliplev begyndte opsædet med Kliplev efterårsmarked og endte med forårsmarkedet. M. J. Skov, u.-Abølling.
Der var en degn i Tanderup, som tillige var maler. Han skal have været meget slem til at bagtale præsten, pastor Ahrensbach, hvorfor der kom misforståelse mellem dem. Så en søndag endte præsten sin præken med følgende: En maler og en praler og en skarns bagtaler, som maler en mand med et par lange ører, en langøret maler, L. F.
Fogden: Du har nok glemt den sag, du havde i fjor, da hjalp jeg dig. Bonden: Ja, men a véd, a havde femten gode får, da sagen begyndte, hvor mange havde a, da den var endt? H. Brøehner.
Dænd føst bak, vi komme te, næe vi goe fra Wåstrup te Tuerop, heje Skattenbjørre. Hæe ær æ endt råert å go om natten, få dær æ fleje, dæ hå sit i stowe sart hund mæ en lang glowi rød tonng hengi laivnt ud ow halsi rænd omkreng hæ. Han rænde hen å wæji å rænde tesist ud i e kjær, som æ dæ. fr. poulsen.
Der skal gå tre jomfruer fra Grønbæk og tage tværs over markerne. Ved Treskov kommer de over søen. De tre jomfruer kommer ud fra Tvilum kloster og dandser derfra og op ad Hummelgårds dal. De kommer over åen ved Tvilum kloster. Så kommer de over Nebel bæk op gjennem Læmstemade dal oven om Kallends mose og så ned ad Kirkpskovdal. Dernæst går de over...
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
Nede osten for Mølyård ereneng, de kalder Trætte-engen. En herrerånd på Høgholt havde flyttet skjellet, og så kom ejerne i Høgholt og Laden i trætte om, til hvilken af gårdene den eng skulde høre. Endelig endtes det med, at den kom til at høre til Laden, og den gård har da engstykket. Der gik en der nede og råbte: »Her er reb og ret skjel I» Det havde...
De var ved at grave Stovhøj ud på ilbjærge. Sà kommer dc til en kiste med håndfang i hver ende. Da den næsten var oppe, vilde en af dem spytte i hænderne, og så sagde han: "Hold en smulle, mens a tager bedre ved!"....... Dragen rejste til sidst i slangegang op af højen og var som cn gloende læssestang. Så sagde den: "Må a endt i Stowhøw blyww, så skal I...
Nord for Verst by er et engdrag, hvor der, efter hvad gamle folk fortæller, har været skibsfart. Det kaldes æ Skibsdrag, og der skal være fundet skibsankere. Lavningen ender lige øst for kirken, går hen ad Jordrup til og drejer af mod sydost ved Hundsholt. lærer mortensen, verst.
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
I Karlby siges: Gamlæst; a ka endt fåstor er: han mja'æent; i ræ?i høM): i den høj ; så daske han å mø-rem. så lænng. te ban bløw wilds å kam end i en roww-wa;/g. Ane Bilde. Karlby.
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
