På Trøjborg i Visby sogn var der en seng, som skulde redes hver dag, og der lå aldrig nogle mennesker i den, ellers kunde de ikke have rolighed på gården. Men der kom en lådden hund og lå i den. Der kom eu gang en Nordmand til gårdenat tigge, og så vilde de ikke give ham noget. I det samme kom herremanden tilstede, og så sagde han til ham, at de skulde...
Der var et lig drevet i land med nogle gode støvler på. Så kom én, der boede omme ved havet, derned og vilde have støvlerne, men han kunde ikke få dem af, og så hug han benene af og tog dem med hjem. Så tykte han, manden kom humpende bag efter ham med knæbenene, da han så sig om, og han rendte hjem ad og fik benene optøet ved kakelen. Men han kunde ingen...
De har en gang sejlet ind fra fjorden sønden ned gjennem Kålles mærsk og så vesten Grærup by, og vesten for Borsmose er også en brink som en havbrink. Der ude i æ lave, som de sejlede den gang, fortalte min oldemoder om, at der var strandet et stort skib. Skroget kom aldrig op og stod der i lang tid. Kålles Mærsk er senere tilknøgen, og nu er lavningen...
Der har stået en præstegård i Vester-Kjeht. Der er en, der hedder Jakob Terman, han bor på æ Stavn, og den kaldes endnu Kjelst præstegård. Á véd ikke, om den præst har haft mere end dether sogn. simon bojsen, billum.
Der ligger to høje ude på Bursmose hede : Store- og Lille-Jens-høj En gang kom æ Børsmosemænd ud at grave i Store-Jens-høj, og der var pålagt dem ikke at snakke og ikke se tilbage. De gravede og gravede, og endelig kommer der én til at se tilbage. Da kommer der der én ridende på en ronvædder eller ged, eller hvad det var, det kan a ikke ret sandse. Han...
9S7. Der var eliefolk, og de byttede børnene, lav de var små. Ellekonen skiftede et sted én, uagtet der lå en salmebog ved den. Den, huu lagde igjen, voksede ikke andet end hovedet på. Simon Bojsen, Billum.
En gang var en mand fra Kjcerregård ridende til barsel i Skjødstrup by. Da han red hjem, kom han om ved Lille-Jens høj, der ligger lige ved siden af vejen, og så råber han: " Lille Jens, kom ud og skjænk mig en dram!" Allerførste det var sagt, det varede da ikke mange minutter, da kommer der en lille pusling ud af højen med et sølvbæger i hånden. Han...
Min fader kom til Borg at tjene, og han passede fårene af hele byen. Så var der to høje, de kaldtes Tinghøje, og de ligger på Hesselmed mark. Det kunde tit give et skrald i de høje, te æ får kunde rende langt ud ad heden, men han vidste ikke, hvad det var. Folk mente jo, det var sådan en gammel stengrav, der skød sammen, men det kan én nu have sin...
I Nørby, Oksby sogn, tæt sønden for i bjærgene, er der en klit lige så stejl som et hustag på den nordre side, og der er en sti op ad den, som ellers ingen går op ad. Der gror stærke helme ved begge sider, og man har også prøvet at plante helme i den sti, men de ligger altid oprykkede om æ morgener. Det ser for resten ud med trapper som af rotter....
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
