En Kone vilde gå til Kirke, og så sagde hun til Karlen, han skulde være kjøn til at passe på Barnet, så skulde han få Lat til en Skjorte. Hun gik så, men Tiden blev ham for lang at sidde der inde ved Barnet, og så går han ud i Kjøkkenet en Tur at lave sig en Tår Kaffe. Denher Dreng, han skulde passe, han var nu en gammel én, og han havde aldrig fået lært...
I rigtig gammel tid, da pigerne endte gjerningen i brænderierne, var der en kjøbmand Rasmussen i Kjærteminde. Da uu hans pige en nat skulde være oppe og brænde brændevin, havde madammen givet hende eu lille bitte mel og en lille tår mælk og eu lille klat smør, hvoraf hun måtte bage pandekager, når hun var færdig med sin gjerning i brænderiet, for hun...
Sorte- Severin på Rosenhind i Æby kunde fri karlene fra at komme i tjenesten, når de gav ham en ti daler for det. Ja, han kunde også lade sig nøje med tre mark, når han kunde ikke få mere. Han gik med dem om natten kl. 12 før sessionsdagen op på kirkegården, og der skulde de tiende tage tre nap jord af de tre hjørner af den sidst kastede grav, men den...
Det var for resten ikke alene under skikkelse af deu grå vædder, at den Lede måtte gjøre hoveri i Madses gård, også under andre forhold viste han sig for karlen Hans. Mads havde betydet ham, at han ikke skulde give sig af med at fodre hestene om aftenen eller overhovedet komme på foderloen efter endt dagværk ; men når det undertiden skete, at hestene...
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
Den sortkrandsed hund render om natten fra Mari-Malene, løber ind på Gammel-Ejstrup, går ned i arbejdsstalden, hvor arbejdshestene står, stiller sig over dørtrinet med forbenene og kikker ind, vender sig så og går gjennem brændegården, går så ud af hundeporten, så til Lille-Tved, derfra efter Favsing og Kristrup, og der ender han sin vandring. Igjennem...
Ved det samme krat som Holm var, en gi. slotsplads på den anden side af Nibså overfor Øster-Lindet, der badede drengene i åen og løb om i krattet helt nøgne. Der var et bitte egetræ, som var godt en arm tykt, og det var vi alle sammen bange for, vi skulde være flere i flok, når vi turde vove os hen til det. Det var flækket midt på stammen og fast foroven...
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
Hjerting kaldes af de gamle Hjøtting, og det hedder sig, at det skal komme af hø (hø-ting\ I bugten udenfor ligger en lille 0, der er beboet af en 3, 4 familier. Den har klitbjærge på den største del, men enge mod begge enderne, og kaldes "Longlc". Den var i den sidste tid så stor og gik så tæt til landet, at ved hjælp af et helmishoved, som lå midt i...
Der findes en dyb grøft, som gjør skjel mellem Leerskov mark og Risjarup mark. Den strækker sig fra vester til oster og findes på landtangen imellem Rollands mose og Højmosen (Hitlands mose) begge på Leerskov mark. Syd for grøften er opkastet en vold, som nok en gang har tjent til skandse, og den fortsætter sig igjen på den anden side af Højmosen, går op...
Mariager har i gamle dage været meget større end nu, hvilket kan sees af, at der lidt under grønsværet nede i engen norden for byen findes grunde af fordums bygninger. På gi. bilægger-kakkelovne skal have stået, at Mariager ejede 17 svære skibe. Den har også haft sin egen kirke (den nuværende har nemlig været klosterkirke, og den kirke har stået i konsul...
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
En præst havde en kusk, der var dovstum. En dag skulde han ud at kjøre med præsten, de skulde hen at berette en gammel kone. Så kjører de ned ad en bakke, og neden for var en å med en bro over. Lige som de kjører der ned efter, kommer der et ungt menneske løbende ned ad bakken lige så stærkt han kan, og han springer i vandet lige ved siden af broen og...
Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
En gammel kone i Buxtehude ønskede at leve så længe, som Buxtehude stod. I sin vrede hørte Gud hendes bon, men nu indskrumpedes hun således, at hun indesluttet i en kurv hænger i Buxtehude kirke. Hver nytårsmorgen åbnes kurven,for at man kan give hende et lille hvedebrød og en flaske vand, rationen for det følgende år, og da udbryder huu: Hu, Buxtehude,...
To brødre eller venner: Melkior Hvas og Sti Pors på Skovsgård var meget ugudelige og voldtog fruentimmer. Den sidste havde en søster Ellen, som blev røvet af bjærgfolkene ind i Ellensbjærg tæt ved gården. Men brodrene fik hende manet ud igjen. Da havde hun en kjortel med sig, hvortil manglede et ærme, og en kniv og en gaffel, der kunde stille blod. Disse...
Bonde-Jens han boede ovre i Stilling og var ikke så lidt tosset. Der havde nogle givet ham en gammel fjol, og så gik han til alle gilder og spilte, men han kunde jo ikke spille. Folk havde spil af at sige til ham: Hor, Jens, a har bud til dig om, at du skulde komme der og derhen at spille*. Det. vathan glad ved, og så svarte han: Ja, da skal a dø å pin...
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
