En mand fra Jerslev i Vendsyssel kjørte en dag hen ad vejen til Hjorring, medens en anden mand fra byen der havde fået lov at age med, sad hos ham. Pludselig kommer en hare springende tværs over vejen foran hestene. «No,» sagde manden, der kjørte, «de war pinnedød æ skit wåssel, a kjør endt te Hjorring i da, få de wa naturligwis en gammel kjælling i...
De kastede mergel til en gård her Norden-å. Da folk kom noget ned, traf de i omkastet jord på frisk halm, der var brændt i enderne, og der lå nogle stykker sten ved det, hvori var som streger eller bogstaver indhugget. Nogle dage efter kom der sådan en hastig torden op, og det slog ned i gården ved middagstid, så den brændte. Det stod jo i forbindelse...
da.etk.DS_02_J_00275
Eu gammel kone i Stjær ved Århus havde sagt begge Peder Ditlevsens dotre, efter at de var bleven gifte, at deres gårde skulde brænde, og det vidste hun deraf, at da de var kjorte fra gildesgården til deres nye hjem, efter at bryllupsgildet var endt, var der sprunget ildgnister fra hestenes sko på den vogn, hvorpå brudefolkene kjørte, og hun kunde også...
I Lacletund på Vestre byes mark sees ofte om sommeren fire store lys ligesom kulmiler, men kun i frastand, i nærbeden er intet at se. Sagnet fortæller, at en fader med sine tre sonner i gammel tid der hostede korn, og medens de sad ved meldmaden, begyndte sonnerne at anmode faderen om at gjøre skifte med dem, og give enhver sin part. Da han ikke vilde,...
I Rejsby sogn var der en mand, som kunde se varsler. Nu kom han gående hjem en aften gjeunem Rejsby, og da modte han en ligskare, og han kunde tydelig kjende alle kuskene, og hvis de forskjellige heste var der fra byen. Så fortæller han det jo til folk, og at min bedstefaders heste trak ligvognen, han havde nemlig et par sorte heste. Kort tid efter døde...
da.etk.DS_02_H_00524
En nat ved midnatstid, da a gik i Degnens gyde, kom der noget kridhvidt i ligning efter en tovsæk (uldsæk) ende vi s midt ad vejen forbi mig. Det var over to alen hojt, havde hverken hoved eller fodder, var ligedan i begge ender og k om rask skridende. A trådte et skridt til side og løftede a rmene for ikke at røre ved det, og så skuflede det sig endda...
Der var en kone, der byggede en kirke, og hun holdt selv talen, da hun indviede den. I den tale sagde hun, at hun vilde ønske, hun selv måtte leve, så længe som hendes kirke stod over muld. Hun levede i velstand og lykke i åringer, men alderen faldt lige godt på hende. Den ene slægt døde væk efter den anden, men hun levede. Hendes hår blev hvidt og gult...
For mange år siden var der en nisse på Bisgård, og der var én på Frodesdal. De kunde ikke rigtig komme ud af det med hinanden, for de stjal havre fra hinanden. En aften modtes de på Frodesdals mark og havde begge en ordentlig dragt havre på nakken. «Godaften,» siger nissen fra Bisgård, «hvor har du fået det havre fra?» «Fra Bisgård, lød svaret; «men...
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
Det var noget her sonden for (i Sønderjylland), der sad nogle karle i en bondegård en aften og fortalte spogelsehistorier. Det var i den tid, kirkegårdene var omhegnede med spydstager, og der på enderne af dem sad hoveder af dem. der var dode, sådan som sognefogder og mere højtstillede folk. Så sagde de til en af karlene, om han var ræd for at gå op og...
Skaffertale ved begravelse (om ligkisten). Mit liv, o Gud, står i din hånd, når du opløser livets bånd, så endes vore dage. Nu rørte venner samle sig med vemods tårer om dit lig, men venners suk og klage dig kalder ej tilbage, så vist som Jesus Kristus lever, o. fader, i din herlighed, så vist vil og din ånd sig hæve fra jordens strid til himlens fred....
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Børnene havde tit "uund sår" i hovedet. Der var en skorpe så tyk som skaftet af en hornske. En pige, som jeg gik i skole med, havde et stort sår, og nar man trykkede lidt på det, kvassede materien ud til alle sider. Omkring i sårets kanter sad lusene side om side med enderne op ad og hovederne ned i såret, så det kunde man rigtig kalde en luserede. En...
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
Tærskearbejdet om vinteren skal være endt inden Persdag. Nar der er optærsket på en gård, bliver fluesmækken bragt hen i en nabogård, som ikke er færdig med sit tærskearbejde. Det er nødvendigt, at dette ærende bliver udført af en, som er rap til bens, ti dersom han bliver greben, kan han vente en ublid medfart. Til fluesmækken horer følgende ting: en...
Min Moder var Datter af en Lærer i Ørum, der hed Anders Sø. Han var gift og havde 6 Børn. Så en skjøn Dag det er nu 70 År tilbage, da bliver hans Kone, Inger Marie, syg, og så siger han: »Det er nok det bedste, vi får hent æ Doktor.« Han kom så, men kj endte ikke Sygdommen. Anders Sø kommer så ned til GamleØrumgård til æ gamle Tysker han var ellers...
Angående Blusbrændingen har jeg søgt Oplysning hos de herværende Elever og meddeler da følgende: Vendsyssel har St. Hans Aften. Salling ligeledes. Himmerland ligeledes. Haderup. Karup ligeledes (enkelte dog Voldborg A.). Syd for Hobro (S. Onsild) Voldborg Aften, dog ikke få S. Hans. Derfra ned til Randers og videre, syd på helt til Vejle Voldborg A. Jeg...
