Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Jeg var mig en HT bit' dreng, jeg skuld ud at tjene, tidlig op og silde i seng, altid fik jeg skjænde. Kål fik jeg fad i fad, flæsk det smagte jeg alier, ryggen fik rabalder! Pyen. Diderik Johansen.
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
På en hingst, som aldrig har været redet af en kvinde, kan man ride med det værste troldtøj uden nogen fare. ]). j.
Når en heks kommer med barselråd til en kone, og hekse er gjærne nogle af de første, må hun se at komme til at spytte den første skefuld ud. D. J.
Hele Dømmestrup har en gang været gruelig forhekset. Så blev der hentet en klog mand til at gjore det godt igjen, og han sagde, at det var gjort ved gadekjærene. Nu blev de ryddede og efterset, og man fandt i dem alle nogle nøgler, der var spundet af alle mulige slags hår, både af mennesker og dyr, og så måtte de, hvis hår fandtes deri, dø, når de drak...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
Der var en mand, som boede på Årslev mark, det var en vovehals. Så en aften, han gik hjem og havde sig en "rigtig god", så han sin døde nabo stå i alle sine dagligklæder med sin brogede lue og grøftede ud af vælgten(?) "Hvad står dit gamle tåbelige fæ og dasker for, kan du ikke blive, hvor du skal være, og ikke gå os i vejen?" spurgte vovehalsen, men...
