Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. I er endnu unge og kan ikke udrette meget, sagde han. men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
Lange Ole Nielsen i Søndersø var balstyrig, når han var fuld. Hver gang han kjorte til Odense og kom tilbage, kjørte han ind hos en kone i Næsby, der holdt halvt kro. og drak sig fuld, slog så alting i stykker og kjorte så galt, at han tabte vognen i stumper. Når han næste gang kom der, betalte han for forrige gang. Jakob Rasmussen, Stensby.
En af All/so pruster, der hed Knudsen, var med .d bondernes bryllupper og barselgilder og blev der til ud på aftenen. Så blev han fuld, og når han så skulde ud at pisse, i stoden for at gå ud gik han ind i sengkammeret til byens koner og pissede midt på gulvet. Jakob Rasmussen.
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: Nu kommer Fanden! Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
Når bordknivene ligger overkors på madbordet, spørges dødsfald på egnen. Jakob Rasm.
Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Afdode lensgreve Carl Vedel-Vedelsborg kjørte i en gammel stadsvogn uden fjedre og med to mørkebrune heste for samt tarveligt seletøj med blinker på. Han yndede ikke, at godsets karle gik på jagt, og ivrige jægere fik heller ingen gårde i fæste af ham. En gang kom nogle folk til ham for at fæste en gård i Gamborg. Det var torsdagen efter jagildet, men så...
Da pastor Crone i fyrrerne kom til Herrested, fortalte den daværende 83-årige gamle degn for ham om geheimeråd Chr. Sehestedt Juul på Ravnholt, og om livet der i hans tid. Han vilde ikke underskrive på stavnsbåndets ophævelse for bonderne, og så kom han og flere lignende herrer en nat ned i kjælderen under Kristiansborg slot, hvor den blå jomfru stod. En...
En Juul til Nislevgård og Eavnholt døde pludselig i Kjøbenhavn kun 26 år gammel 1790. Han var slem til at kjore bonderne i grøften og prygle dem, når de ikke boldt af vejen for ham. Da ban kom til Kjøbenbavn, brugte ban det samme der. Så lod kronprinsen en bonde kjøre ud og tage imod ham, tog en bondekofte over sin uniform og satte sig op bagi. Bonden...
Den i 1861 afdøde kammerherre Sehestedt Juul til Rarnholt kjorte en gang fra Odense til Nilslevgård med fire blodsheste for. Så kjorte der en fuld bonde fra Fremmerslev, Søren Hansen, i en rædsom fart uden om ham Dagen efter kaldte han bonden til sig på Nislevgærd og skjældte ham ud. Du havde nok travlt i går, Søren Hansen, du kjorte jo, som du var...
Sehestedt Juul vilde se de gamle stuehuse i Lunde i Fremmerslev, inden de blev ombyggede. Hos Mads Jeppesens valen lille lav dør ind til sengekammeret, og den kunde ban ikke komme ind ad hverken sidelænds eller ved at huje sig. Et andet sted stødte han sit hoved på en bjælke. Det er ikke bygget til mig, sagde han så; men han var også en mand på nogle...
Skinner solen klar Kjmdeluiisse dag, folger megen sne derefter; er det gråvejr, er der ikke mere fare for vinter siden. Jakob Rasmussen.
Hr. Christian Sommerfeldt var præst i Farup og Asferg, før han kom til Skamby. En af hans jomfruer døde af smitsom syge, og så måtte ingen komme i flere måneder i den stue, hvor liget havde stået, og dørene blev tillåsede. Da stuen så endelig skulde åbnes, blev en dør lukt op ved hver sin side. og pæsten løb igjennem i fuld galop, så den grå kjortel fløj...
Den gamle pastor Amann i Vissenbjærg er bekjendt for sine brudevielser. Han sagde altid til brudefolkene: Alle dage ere ikke som denne dag. Dermed mente han jo, at der kunde blive megen fortræd i ægtestanden. Jakob Rasmussen.
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
