Den sidste kone, Per Lind havde at løbe med, hed Kirsten, og det var hende, han solgte til Bitte-Per Lind. Han sagde til hende: Nu har a haft 11 koner, men ingen af dem har a haft sådan døve med som med dig. Hun vilde ikke blive ved ham og stak somme tider af på egen hånd. Så døjede han jo med at hnde hende igjen. En gang de kom til Ullits, ham og...
Sold-Andreas blev slået ihjel på Klotrup mark af Anders Nøragers søn Hans. Hans kone hed Sidsel Marie, og hun holdt godt nok med manden og hjalp til, så længe han kunde bjærge sig, men så hk han et slag i hovedet og faldt lige om og var død. De lagde ham ind i en lade i Klotrup og rømmede så derfra om natten. Hans blev overbevist om mordet og hk hans...
Kryk-Haus kom ind til sognefogdens i Ul/its, Så siger lian: Du skal holde dig herfra! vil du se. du pakker dig ud af min gård ug det strags. Det var jo for, at han som sognefoged ikke vilde have ulejlighed med at anholde ham og så transportere ham videre. Men Hans vidste ikke, at det var sognefogden, og hvorfor han sådan talte ham til. Han blev vred og...
da.etk.JAH_05_0_00647
En gang lå nogle rakkerkjællinger i en gård sønden Ullits kirke. Da pigen i gården så om aftenen kom ud for at skylle karmon ved kjelden, kom hun tilfældigvis til at se op efter kirken, og da stod der en 4, 5 stykker mandfolk oppe på kirkegården og pegte med armene hist og her ud i luften lige så ivrig. Pigen bliver forskrækket og løber ind til sin...
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: I Balling i Salling. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Der kom en skindkræmmer ad Svoldrup-vejen og gik ned efter Lerkenfeldt med en børren skind. Der skal så to være kommen til ham og have slået ham ihjel A-ed et dige og så taget hans penge. Dernæst tog de ham og bar ham ned i åen osten for Lerkenfeldts molle. Hvor de slog ham ihjel, er lagt en stendynge, og hver, der kom forbi det sted, skulde kylle en...
En mand ved navn Per, der skal have boet i en gård osten for Ullits præstegård, kjørte til Rold skov efter hjul, og da han så kom tilbage igjen, så bandt han øgene ved vognen i Nyrup by i Qislum sogn, og så gik han ind i en mands lade og hængte sig. Det blev opdaget, hvor han var fra, og han blev da befordret til hans bopæl. Nu blev han jo sat i kiste,...
En gammel kone i Sokbæk lå så forfærdelig et leje et år, og så tog de til Maren Hånning. Iblandt de råd hun gav ud, var også, at konen skulde have en hvid hundelort. Vi fik så bud til Viborg apothek efter den. Drengen, der gik bud, han stod og grinnede ad dether. Så siger provisoren: Hvad grinner du ad, dreng? Ja, han kunde snart ikke sige det. Så...
Min faders fader, Jens Kristensen, tjente kongen 4 gange, fordi han ikke vilde tage imod en gård, herren vilde unde ham. Da han skulde af sted den fjerde gang, sad han i et bitte sted i søndre side af byen som handelsmand og ernærede kone og børn ved det. Men endelig turde han ikke tjene kongen længere, for det han var for gammel, og så fik de ham til at...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Der var en ulvegrav på udenden af holmen, og der lagde de et lam over graven. Det skulde gå på omgang. Et levende lam skulde bindes og lægges der på ladet. Så skulde en huskone også lægge et lam, men hun havde ondt af det for lammet og vilde have det hjem igjen. Men idet hun nu vil lose det, falder hun selv ned, og om morgenen sad der både en ulv og...
Per Jaholsens første kone hun gik igjen. Der kom en mand kjørende, og han kom imod hende. Så siger han: »Vig du, a viger ikke.« Så slog hun ud og væltede vognen, hun vilde ikke vige. Per forstod sig på Djævels læsning. En gang satte han ulykke mellem en flok svin, for han havde læst det, og nu vilde han prøve, om det dujj noget, og det skulde jo ikke...
Min bedstemoder kom til en gammel præst, der hed Skjellerup, for at holde nådsensbrød ud.*) Så blev hun gift med Per Jensen i TJllits, mon hun holdt lige godt hus for præsten et stød. Så fik han en pige, der hed Mette, men min faders moder blev lige godt ved at stå meget for det der. Da kommer præsten en nat ned til hendes vinduer og kaldte ad hende:...
En kone, der boede i et hus, de kaldte Skovhuset, som ligger på skovbakken i Lovns ud efter Hvalpsund, hun var bekjendt for at skulle have nogle skillinger, og det var jo sjælden i gamle dage. En juleaften da kommer der 12 rovere ind, og de forlangte jo meget. De lagde deres geværer på en seng, hvor hun skulde gå bestandig forbi ud ad kjøkkenet, og...
En herremand, der boede på Bjørnsholm, var en gang i Viborg. Så var han inde hos en geværhandler og vilde have sig et godt våben. Som han nu stod der og smed imellem dem, kommer der én ind og siger, hvad han vilde give ham for at tage en god hirschfænger ud, som han kunde værge sig med, ihvor han kom. Ja, de kommer til rette, og han får én. Om aftenen,...
Der var to jomfruer i Hovgården i Fredbjærg, og de var forlovede med to karle ; a kan ikke sige, hvad de var. Så blev deher to jomfruer ved sind, te de vilde ikke giftes med dem, og så kommer de eu juledag sammen med deres kjærester i kirken, og der stak begge fruentimmer dem ihjel. Så skjamkede de Tårupgård til præstegård som mandebod for drabet....
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
