Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Når tællen skyder ned på siden af lyset, betyder det en ligkiste og til én af dens slægt, der sidder lige for den. Ane Nielsen. Mad.
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Drøm om ildebrand sees luen (stor) glæde, sees kun rogen, får man sorg. Ane N.
Drømmer man, at man falder ned, lige når man er ved at falde i søvn, falder man dybere i synden. Ane N.
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
Hænger der en spindelvæv ned under loftet, betyder det, at der er bejler til pigerne. Ane N.
da.etk.JAT_03_0_00640
Man må ikke vende sine øjne avet, for hvis vinden vendte sig i det samme, blev de siddende sådan. Ane N".
Når to lægger et stykke linned sammen, og den ene kan få det til at passe bestemt, har den en lige (?) kjæreste. Ane Nielsen.
Lige så mange dråber vand der bliver i det vredne tøj, man har vasket, lige så mange dråber skal man græde for sin kjæreste. Ane N.
Den dag, man skal have sin vask tørret, må karlene give deres bukser et opslag for neden, at det kan blive godt vejr. Ane N.
da.etk.JAT_03_0_00298
Du har en sulten ven, siges, når man går fra en bid brød, man ikke har spist. Ane Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00170
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
En gårdmandskone i Kasted havde været syg, og da hun var kommen sig lidt, gik hun ud i gulvene for at se nogle smågrise, de havde der, og der syntes hun tydelig, hun så en hare, der sad der, men som løb væk ned i et rottehul. Ane Nielsen.
da.etk.DS_07_0_00037
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
