I Handest siges: kæær, dæær, ed (o: ikke), faj, maj. moJ, nød, de æ væær (værre). I Gassum: hier, dier, it, fad, mad, mod, nååd, de æ wår, kåm (en kam), arrbæjt, gres, lian ær dø (død). I Hæcm: Arrbed, en koem, græjs, han er do;'. Esben Madsen, Gassuin.
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
Tenen til hårreb havde et håndfang, der bestod af en hul hyldepind, som sattes på tenens ene skaft. Det kunde da gå rundt i hånden. På det andet skaft var krogeu anbragt, hvorpå tenen fra først af gjordes fast. Svinehårene lagdes på en bænk med en sten ovenpå for at holde dem nede. Efterhånden som hårene snoedes, lagdes toten omkring tremmerne, og når...
Lysekjællingen havde en opslidt slibesten til fod, for at den kunde stå så streddig som mulig. En hængeklove hængte over bordet, og den var både til lys og væger. Lysene sattes i de dertil anbragte muffer på klovens anno, og væger sattes ind ved de to tiener, der var på selve hængestangen. Esben Madsen, Gassum.
Her på egnen har i stuehusene aldrig været vinduer ud til gården. Indretningen var simpelthen sådan: a. forstue, b. dagligstue, c. 3 senge, d. kjøkken, e. kammer, f. storstue, g. fåresti. .lens K. Raj, Gassum.
Efter 22. Remse om pigerne i Gassum by. Der begyndes ved den østre ende af den, og der gåes solret om. Jeppes pig' hun bærer så møj wand. Mikkel Lassens pig' lober gal for mand. Lad'fogdens1) pig' hun riier i såel. Per Lassens pig' bagger pandkagger te djer ka el. Jesper Bolses pig' hun skider i hende hows. Ilanses pig' hun bærer et ud i en pows. Mads...
Efter 19. Remse fra Gassum. Der stod en lort ved Anders Nielsens port, den har virkelig Ytte-Jens gjort. Den er gue te net, så Jens Krat. Den vil fiel sæ, så Anders Nielsen. Læ en blyw hænn, så Jens Kræn. Den æ fegs, så Kræn Bregs. Den go på krykke, så Niels Lykke. Læ wos fo en i kassen, så Kræn Lassen. Læ en leve, så Kristen Bleva (Blegvad). Den æ gue...
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Den gamle Kone i Kræn Skyttes Gård blev noget sær, inden hun døde, hun gik ude i Haven ved nogle Hylder og snakkede altid om de Ellefolk. En Aften blev der sådan Græden inde i Stuen, og de hørte det allesammen. Det kom af, at én havde sagt, en skulde hilse Bet, te Bjat var død. Mads Pedersen, Gassum.
Der var spøgeri i Skjellerup. Det var så galt, at den Onde ligefrem galede som en kok. Så kom der bud efter præsten i Spentrup, hr. Bruun, og han drev ham ud gjennem et hul i vinduesblyet. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DS_06_0_00450
Der er en høj på Søren Skyttes mark, der kaldes Tinghøj. Her har tit vist sig et gjenfærd, som kaldes Tingpræsten. Han gik ad en sti, der var nedtrådt af ham både over korn og grønne marker fra Tinghøj og i vest til Galgeknold, som ligger på det vestlige af Gassum mark. Dem, der kommer over det strøg, så snart mørket falder på, de går altid vild. Jesper...
Pastor Daniel Blicher i Spentrup var ovre i Vorning at mane. Da de kjørte tilbage, kom de over et vande, og der blev Panden på den ene side, medens præsten kjørte hjem. Mads Pedersen, Gassum.
På vor mark er en høj, vi kalder Hcstbjærgbakken. Den stod der al tid et lys på, vi kunde se det i vore vinduer hjemme, men når vi gik efter det, så forsvandt det. Vi har også gravet i højen, men har aldrig endnu fundet noget. Jens Krist. Raj, Gassum.
da.etk.DS_01_0_01159
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
