Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
En Aften kom jeg forbi Astrup Kirke, en Vej, jeg havde gået mange Gange lige så vel ved Midnat, som ved Middagstide, og lige idet jeg kom forbi Stetten, kom der noget bag efter mig, det var så sort og så brudt midt over, og så sagde det Dump, Dump og trådte fast. Jeg vilde ikke se tilbage efter det. Da jeg kom ud på Marken, stod der nogle Øg, og de blev...
Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gå hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang grå Frakke og med en høj sort Filthat på, og hans Ansigt så ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det...
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En aften jeg havde været i Hørmested på arbejde og gik tværs over her til mit hus, så jeg en hel del folk både kvinder og mænd komme op fra Nedredal lige her osten for ad en gammel vej, der nu ikke bliver brugt. De snakkede højt, og jeg troede, det var præstens og degnens folk, der havde været i besøg hos en gammel kone Da de kom lige til det sted, hvor...
Bjærgby kirke skulde have været bygget på den bakke, hvor Vester-møllen nu står, den hedder Korshbj, men lige så hurtig de byggede op, blev det flyttet op, hvor kirken nu står. kristen malund, bjærgby.
da.etk.DS_03_0_00835
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Der er en Historie om Præsten Ancher Borch i Ringive. Det er det kj endte Sagn om Fanden som fjerde Hjul til Vognen.
