Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Der strandede et hollandsk skib, og kapitainens kuffert blev væk og var ikke til at hnde. Der var en, de havde mistænkt, og de anmodede ham om at komme med den, men han sagde nej. Så siger kapitainen, da han rejste, at når han nu kom hjem, skulde han nok vise dem, hvad han var for en mand. Denher mand, de havde mistænkt, han blev syg og var syg i tre år....
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
Der er spøgeri på Hesselmed. De kunde hejse vindebroen op, og så var den dog nede om morgenen. På Store-Hebo har de en port, som de aldrig kan holde lukket, krist. olesen, Al.
Der kom i gammel tid en lille båd i land for Børsmose, og i den var to Negere. Den eue blev gift og bosiddende her i Børsmose, og de avlede jo børn. Den anden blev bosiddende i Hoved, men havde iugenbørn. Derfra skal de mørke folk nedstamme, der endnu er i Børsmose. De er så mørke af hud og hår, og der er ingen andre steder af dem. Kristen Olesen, Ål.
da.etk.DS_04_0_01639
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Der er en Historie om Præsten Ancher Borch i Ringive. Det er det kj endte Sagn om Fanden som fjerde Hjul til Vognen.
Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
Min Oldefader fortalte også, at der var Bjærgfolk i Hoeshøj sydøst for Byen. Men de er komne dertil fra Brunhulevej. Der er en Huling eller Dal her oppe på Torsager Mark, der har det Navn, og der boede Bjærgfolk, men de kunde ikke være der for Klokkernes Klang i Kirken, og så sagde de: »Mo vi endt væær i Brownholvæjj, så fløtte vi te Hoeshøw evendelig...
