Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
I Bådsbøl, Ballum Sogn, ligger en Gård, der for en halv Snes År siden ejedes af en anset Bondemand. Men han forstod ikke ret at drive den. Hans Kone var død meget tidlig, og han selv blev heller ikke ret gammel, vel omkring ved en 50 År. Så skulde Sønnen overtage Gården efter Faderens Død, men hans Slægtninge syntes, han var for ung, og så lejede de...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle...
Der er en gammel Gård oppe allerøstligst i Øse, der hedder Gravlund. Den ejedes af en Ungkarl, der hed Jens Thomsen, og han havde en Pige at tjene der omme fra Hostrup vesten for Varde. Det var jo Snakken, te hun gjærne vilde have haft ham, men det kunde nu ikke blive til noget, og Folk vilde så have til, hun druknede sig selv, hun druknede da i alt Fald...
Jeg var Gartner på Gården Ålegård, som ejedes af en Hasselbalch, men jeg og min Kone skulde bo på Tvedgård, og den var meget forfalden og blev snart efter reven ned, da ingen kunde være der for Spøgeri. Der havde været en Mand på Gården, der havde sagt, at en Mand skulde aldrig finde nogen Lykke på den Gård. Når en Ko blev trukket ind i Stalden, kunde...
Der var et Sted ikke ret langt fra min Faders Hjem i NørreØrslev Mare over efter Horreby til, der stod et Lys og brændte hver Nat på en Mark tæt op til Landevejen. Det Lys stod der i længere Tid. Året efter stødte de ved Pløjning på den Mark på Knogler, og ved at grave mere efter fandt de et helt Skelet af et Menneske, og det blev ført op på Kirkegården...
I Rørbæk Sø ligger en lille 0, der hedder Vando og nærmest har Form af en Hestesko. Den er ubeboet og nyttes heller ikke til Græsning. I gamle Dage huserede en Boverbande omkring i Egnen, og alt deres Rov slæbte de over og gjemte på Øen. Ingen turde vove at sejle derover, for dem, der tog derover, de kom aldrig tilbage. Ikke langt derfra findes en Halvø,...
Min Fader drømte en Nat, at min Søster, som var gift i Østerby, kom hjem til os i en meget sørgelig Tilstand, og det var helt mærkeligt, at min Fader i Søvne havde grædt Tårer sådan, at han om Morgenen var helt våd ned på Brystet deraf. Det gik sådan i Opfyldelse, at min Søsters Mand, som Fader holdt særdeles meget af, pludselig døde i Tønder af...
I en Gård på Sejrø var der i Halvtredserne en Pige, som var vanvittig, og det hed sig, at hun var en Bytting. Somme Tider løb hun ude på en Bakke i Nærheden af Gården og legede, og det så livagtig ud, som hun havde nogen at lege med, men man så aldrig nogen. Det var da efter Folks Mening hendes Søskende i Bakken, hun legede med. Den samme Gård var...
For mange år siden brændte en gård i den tæt bebyggede by Vilslev ved Ribe. Ganske tæt op til den brændende gård lå en anden gård, der ejedes af en mand ved navn Peder Mortensen. Da folk kom til brandstedet, gik denne mand ganske rolig uden for sin gård og røg af sin pibe, skjøndt luerne fra nabogården hvert øjeblik syntes uundgåelig at måtte tænde i...
Bovbjærg ved Lemvig ligger i Ferring sogn. Sti andlenet dér ejedes i ældre tider af herremanden på Ryssensten, det var jo derfor til hans fordel, når skibene strandede der. En gang strandede der en Nordmand, men hans skib var ikke dårligere, end at det kunde sættes ud igjen. Han bad herremanden om at låne ham folk til at hjælpe ti! med at få skibet ud,...
I Nørhå sogn ligger der et stykke eng, som kaldes Fretlskildeng. For mange år siden ejedes det af én mand, nu er det delt i flere småstykker, og om det fortælles følgende sagn: Maudeu, som ejede Fredskildeng, lod ?in karl ene gå og slå det, men han kunde aldrig holde det ud til aften, for om morgenen, når han kom for at begynde, var der allerede en...
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
Forvalter Hammer, der i sin tid var her på Rødkjær banestation, var fra Kalundborg, hvor hans fader havde en stor kjøbmands- og grossererforretning. Han fortalte mig, at de der hjemme i gården havde en hestestald, og i denne var en bestemt bås, hvor der var et hul i ydervæggen, som altid skulde være åbent. Det var forneden på muren og så stort, at en...
