Klemmen i Sorte-Mose var skovfoged i et stykke skov, der ejedes af Kankbølle Og Vorre mænd. En mand kom og vilde stjæle et træ, men øksen faldt fra ham, da han havde gjort det første hug, og så blev han der stående, indtil Klemmen kom og løste ham. Eu andeu gang sad skovfogden nede ved nogle af Kankbølle mænd, og lige med ét siger han: »A må til at af...
Gabriel Gyldenstjerne måtte have lov til at få det ejendom, han kunde ride ind på tre timer, og så red han på en 3-års plag både over marker og diger, kort sagt det hele. Kjæret var ikke en gang til at gå igjennem, men han red lige godt, og alt det, der er til gården, har han indredet. Den gang han kom tilhage igjen, kom han et kvarters tid for tidlig,...
Smede-Lavs, der hørte til Kloge-Madses bedste venner, skal selv en gang have ejet Cyprianus. Sønnen siger, at han fik den af Mads, men selv siger han nej, dog vil han ikke rykke ud med, hvem han har fået den af. Imidlertid sagde han, at han ikke turde beholde den ret længe, da han jo vidste, at hver tiende ejer hørte Djævelen til. Han slap nu godt af med...
Fru Trine Jakobsen fortæller: Da min ældste søster opholdt sig på Ørumgård i Ty i 184041, ejedes den af en Tysker, der hed Eybert. Ham sagde de om, at han var dobbeltgjænger. Således kunde min søster børe ham gå og sjokke på sit værelse i sine morgensko på samme tid, huu så ham ude i gården. Vi syntes, at det var så uhyggeligt. Man var indvandret fra...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
I min barndom var der en gammel mand i Jedsted, der hed Frands Møller, han gik i madning omkring hos beboerne, altså var han på fattigvæsenet, men havde dog en gang ejet den store Jedsted mølle, Han havde en broder, der var herredsskriver i Rødding, og denne var bleven gift med sin broders, Frands Møllers datter. Frands rejste af og til ned at besøge...
I Søren Holms gård i Alstrup går det ikke rigtig til. Når Morten Agerups, den forrige ejers, kone om aftenen skar mad til næste dag, såes undertiden en hvid skikkelse lydløst at bevæge sig om bordet, og når karlen om aftenen skulde fodre hestene, fik han stedse en kat i skuffen til den første hest, og der såes en hvid gasse i foderloen. *. pedersen. I...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Min moder tjente en gang som bryggerspige på en herregård, der kaldes Voergård og ligger en halv mil norden for Trendrup. Gården havde været ejet af eu general Rodenberg, som nu var død. En nat sad hun og en anden pige og ventede på det nye herskab, der var kjørt ud. Da kom det op for den store dør med fire for, og det var sådan, te alting inde i...
Den første af Linderne blev fra hosekræmmer til herremand og fik sin store rigdom ved at kjøbe eu gulddøbefont af nogle folk på vestkysten, som ikke vidste bedre, end at det var messing, og afbenyttede den til andetrug. Han skal også have ejet Mollerup, og Liudernes våben står over døren. Navnet Kristine Linde står tydelig at læse. En slægtning af...
På Vust mark i Tisted amt ligger nogle kongsgrave omtr. på det højeste punkt i hele marken, og de kaldes kong Baers grave. Der går en lang bakkeryg i retning derfra, som også kaldes Baer. Marken har for godt to år siden tilhørt min fader, men ejes nu af en anden. Min fader har tit fortalt, at der en 12 til 18 alen nede i jorden skulde ligge en konge...
Tæt uden for gården Øland i Ty ligger en meget smuk høj i ct vandkjær, så at vandet står rundt om højen, der kun er tilgjængclig over en træbro. Om denne gangbro fortælles, at den skal indeholde en skat, men som ingen tør søge efter, inden gårdens ejere er blevne så udhungrede, at intet middel til at opholde livet er tilbage, uden det at gribe til...
På Vejengàrds mark, der nu ejes af Niels Jokum Thomsen, står en enlig tornebusk, meget stor og bred, vesten for stationen. Der fortælles, at under den busk skal ligge en skat gjemt. Andre siger fremdeles, at den torn må ikke ryddes, ti hvis det sker, vil gården brænde. Dette er meddelt fra fader til søn i flere led. Man har sagt, at nogle har prøvet på...
Den gang de slog Svenskerne ikjel, var der en svensk soldat på Stamperegården, han hed Ole. Da de kom ind i kammerset, sad han ved vinduet; men han sprang ud og løb ad skoven, der kunde de ikke hitte ham. Han krøb ned i en hul eg. Siden slog torden ned og flakte træet, da fandt de ham der. Han kaldtes BrændteOle for det at torden slog ned og brændte ham....
For mange år siden ejedes Skårupgården af en greve. Da han og hans brud kjørte til kirken i en karet med fire for og skulde videre, og de kom ud på Brudesø bakke, hvor vejen til Feldballe gik over, blev bæsterne sky og løb ned ad en stejl pold, hvor der var et stort vandhul nedenfor, der mentes at være bundløst. Der blev det hele væk, og så blev det...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Jungshoved slot sydost for Præstø skal være blevet skudt ned i krigen. Man kan finde glasstumper og store sten på slotsbakken, som er omgiven af en grav, uden om hvilken man ser spor til volde. Fra slottet skal der have gået en løngang til den nærliggende kirke. Ligeledes skal der have gået en vindebro fra slottet over noret (en smal og temmelig lang...
Her på Himmerland fortælles også om forbrand; men der fortælles tillige, at dersom der springer ild fra oksen, når det første hug hugges på tommeret til et nyt hus, da er det sikkert varsel for, at huset vil brænde. En gammel mand i Brøndum ved Løgstor har fortalt mig, at lian havde en morsøster, der sad og vævede hos nogle gamle folk i Brøndum, som...
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
For mange år siden sogte en fiskerpige ind i skoven ved Kokkedal på Sjælland i et meget stærkt tordenvejr og faldt i søvn og dromte, at en troldkvinde sagde til hende: «Dersom du vil sorge for, at dette træ, du her sidder under, bliver stående, når den øvrige skov bliver hugget, skal du komme til at eje Kokkedal, ti jeg boer i dette træ.» Et par ar efter...
