Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
Vinderslevgård og gods, hvori var indbefattet Vinderslev kirke, ejedes en gang af to adelige frøkener. Disse sad en aften og kunde ikke få ende på tiden. Da foreslog den ene, at de skulde spille kort om kirken, og det skete også. Der fortælles, at den, der vandt, lod kortene, hvorpå kirken var falden, male i korets hvælving, og de findes der den dag i...
I nærheden af en gård på Svindinge mark, der forhen ejedes af en mand ved navn Herman, stod der et lys i et gjærde, og det brændte hver aften, så det tydelig kunde sees fra gården. En dag, da Ole Markvarsen havde været på arbejde i gården, fulgtes han og Herman ad omtrent hen til stedet, hvor lyset brændte, men Herman gik dog tilbage, inden de nåede...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
I den gård her, der ejedes af Hans Bartskjær, havde de en pige, son de ikke kunde få op om morgenen. Så havde hun den vane at ligge med roven ud over sengefjælen, og da Hans Bartskjær nu klager sig til naboen, Hans Brodersen, over det, så siger han: Kunde det ikke gå an at vække hende for skræk? Ja, de kunde jo provo det, og så skulde han komme derind...
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor! Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
Niels Kjelst, der boede i Tange i Torstrup sogn, var så ualmindelig stærk. Han var potteslæber. og en ganghan kjørte om sommeren, trak han hans heste ind i en fenne. Som han nu går der og græsser dem, ser han ejeren komme, og så tager han Først den ene hest og løfter over gjærdet, ligesom når vi tager et får, og dernæst den anden. Da manden ser det,...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
En Landsbymusikanter fra Skanderup, der hed Niels Kristoffersen, kom en Dag hen til Gjelballe og vilde have Manden i den Gård, som nu ejes af Boye, til at gjøre sig en Tjeneste. Idet han kommer gående hen ad Gården til, ser han ham udenfor Gården, men omme ved den anden Side af den, hvor Porten var. Han tænkte ved sig selv: »Haha. dot var heldigt, han cr...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Der gik Spøgeri i en Gård i Eriknavr. Min Bedstefader var Daglejer i den Gård, og han så det. Forhen havde Gården været ejet af en Landmåler, der hed Slebsager, og det var da ham, der gik igjen. Han blev helt opædt af Kræft i Halsen og fik hans Føde gjennem et Rør. Præsten vilde han slet ikke høre på, og når han kom, gik Slebsager ind i en anden Stue....
Den Gård i Grynderup, hvortil Klokkeagrene hørte, ejedes i sin Tid af en Mand, der hed Peder Hummel. Han gik til Hove om Dagen og skulde passe det, men hans Kone havde Færgefarten over til Nykjøbing, og den passede hun. Desuden ejede han også en lille Gård ved Siden af, som sædvanlig ikke var beboet. En Aften kom en fremmed Mand dertil og vilde gjærne...
