Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
Der var en lovbestemmelse for, at bønderne skulde holde bryllup under opsigt fra herregårdens side. Den lov faldt Lerkenfeldt også ind under, da den ejedes af folk, som var komne af bondestand. Så skulde der være et bryllup på gården, og der moder da sognefogden, han hed Søren Pedersen. Så kommer fruen. Hvad godt vil Søren Pedersen i dag? A kommer i...
da.etk.JAH_04_0_00138
I en Gård i Holing, der ejes af Peder Blåbjærg, skal en Luge i Stuehusets Gavl altid være åben, da en af de forrige Ejere, som hed Peder Thomsen, for en 40 År siden hængte sig der.
Vi havde her i Gården en gammel Opholdskone, som forhen havde ejet den og havde været ved os i mange År. Så blev hun syg. En Nat vågnede min Mand ved at høre én pikke på Vinduet. Han siger: »Ja!« og rejser sig; men der var ingen. Så kalder han på mig og siger: »Hørte du noget?« »Nej,« siger a. Det var den gamle, der kaldte. Hun døde en Dags Tid efter....
At dølge blod. Longinus tog sin pil og stak Kristus i sin side, sá sandt skal dette blod ikke mere bløde. Fra en gammel håndskreven bog i Hjulby ved Nyborg, som ejedes af en gammel smed. L. Andersen, Jelling.
Jomfru Ane på Urup blev gift med en mand nede i Eg, der bed Mads Nielsen. Hun havde så megen rigdom, te det var forfærdelig, og så kom han til at eje både Lamborg og Eg og Vadboel og Kjærboel. Søunen hed Jens Madsen, og hans datter Ane kom til Borris. Ellen Marie lversd., Grindsted.
Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
På Pedersborg Mark imellem Pedersborg og Bromme ligger en anselig Høj, Brøndhøj kaldet. Da en Aften en Mand vandrede her forbi, havde Troldfolket i Højen Lystighed, og en af dem trådte hen til Manden med et fyldt Sølvbæger og bød ham at drikke. Manden, der var snild, tog imod Bægeret, men kastede Drikken bag over Hovedet og ilede nu af alle Kræfter bort...
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
I en Gård i Fjærsted skal der være én nedmanet i et Kaminer oven for Stuen, altså et Gjæstekammer. Min Moder talte om, at når de unge var der oppe til Legs, så var de så bange for at komme hen til den Dor ind til det Kammer. Gamle Adsers Fader kjøbte Gården, og den ejes nu af Jørgen Olesen Hansen. Der var en Pæl i Sengen, og den måtte der ingen røre ved,...
Kristen Holm har fortalt, at en Aften, som han gik fra Lund til Gjellerup-By, blev han med uimodståelig Magt dreven til at kjøre en Plov, just som han kom til Skjellet imellem begge Byer. Da Kristen havde kjørt en Omfer, var han fri. Han mente da, at den Mand, der en Gang havde ejet den vestligste Lod i Gjellerup-By, havde i sin Tid flyttet Skjellet to...
Nede på Volmersens Gård i Hornum Kjær der havde de så tit hørt en Vogn komme kjørende ind i Gården om Aftenen, og det lige til det dundrede, og når de så gik ud for at se efter, så var der ingen Ting. En Gang var Manden i Horsens, da hørte de den Vogn komme kjørende. Så troede Karlen, det var Manden, og rendte ud for at hjælpe ham at spænde fra, og Konen...
Dallund ligger ved en Sø, og der er spået, at Juleaften skal hele Gården synke ned i Søen. Derfor er Ejeren der aldrig til Juleaften, de tør ikke være der. Den Gård var jo i lang Tid i Svenskernes Eje, og de var så slemme der, at det var grusomt. Det er Svenskere, der har ejet den i lang Tid, og de ejer den endnu. Søndersø S., Skovby H. Jens Pedersen,...
I de Tider, da de tre Borge Koldinghus, Hindsgavl og Strib endnu stod i al deres Glands, ejedes de af tre Søstre. Hvert af Slottene havde et meget højt Tårn, så Søstrene her oppe gjennem Kikkerter kunde have den Fornøjelse at hilse på hverandre. Efter Bendix Bendixen, Båring Mark. Opt. af Marius Hansen, Båring. Kolding; Middelfart Landdistr. og Vejlby...
Den gamle Abelone, der var gift med Jens Grene og boede i et lille Hus, som var gravet ind i en Bakke ude i Give ved Bæksgård, har fortalt mig, at der var en hellig Kilde der i Nærheden. Folk kom langvejs fra med deres syge Børn og vaskede dem i Kilden. Bæksgård ejedes den Gang af Kristen Overgård og nu af hans Søn. Jens Grene kom tilsidst til Give By og...
