Der har været endnu en Kirke her i Sognet, nemlig Røø (Røde) Kirke, som den almindelig kaldes. Den er vist bleven ødelagt i Svenskekrigen. Efter Sagnet skal Materialierne af den være bleven benyttet til Grene Kirkes Bygning og flyttet over Åen på Is. Ved den Lejlighed skal en Del Sten være tabte i Åen, og de ligger endnu i nuværende Kristoffer...
I True har været en Kirke, men det vides ikke, hvornår den er nedbrudt. Den Gård, der nu ejes af Johannes Rasmussen, skal have været Præstegård, og en i dens Mark værende ubetydelig Bæk kaldes endnu Præstens Rende. Gårdspladsen har også et for en Bondegård usædvanlig stort Rumfang. Kirken har ligget på den vestlige Del af Skolehaven og den tilgrændsende...
Min Broder var 14 År, da han gik til Søs. Han havde været ude at sejle en Tur, og så skulde han af Sted igjen, men vilde nødig. Min Fader syntes dog, han atter skulde prøve det. Skibet, han skulde med, ejedes af en vis Grosserer i Kjøbenhavn, og det førtes af en Kapitain Hulegård. Det hed No. 12 og var en slem gammel Kasse. Da min Broder rejste, sagde...
En Kone i Mjolden, der hed Juliane, havde sagt, at når der kom et Ligfølge, der bestod af 18 Vogne, til Mjolden Kirke, så skulde der ske en stor Ulykke i Byen. Så var der en Karl, som hed Peter, på en Gård i Byen, og han sagde, at han havde set en Ligskare på 18 Vogne, og det næstførste Par Heste var gråskimlede, men Kuskene kunde han ikke kjende. Nu gik...
Den gamle herregård Kjærgård, der nu er nedlagt og bruges som fattiggård, ejedes i slutningen af forrige århundrede af en Gersdorff. Om ham fortælles, at han deltog med ære i krigen og altid vandt sejr. Dette havde sin grund i, at alle dem af hans folk, der i timen, før solen stod op, kunde ride under hans sværd, som han, siddende på hesten, rakte ud til...
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
Tirsbæk har været et lystslot i gamle dage, og der boede en mand, som hed Ole Lunge. Den gang var der slet ingen mark til slettet, kun en have og lidt pilleri. Han fik så lyst til at eje mark, men havde ikke noget at kjøbe for og kommer da til at akkordere med beboerne i omegnen, sådan te de skulde overlade ham så megen mark, som han kunde omride på et...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
For 150 år siden ejedes Kjær gård af den tapre men hidsige og grusomme general G.....ff, hvis valgsprog var: Hatten ned i øjneue og ligefrem. Han havde et helt regiment soldater til sin private rådighed, og kongen soldede dem. De gravede borggravene der, men han behandlede dem ilde. Endnu viser man torturkammeret under den store murede trappe til...
Der er en hellig kilde ved Mariager; den vælder ud på siden af en lyngbakke tæt oven for agrene på klosterets ejendom. I min barndom, mens mine to små brødre endnu var i live men stadig syge og svage, fik mine forældre blandt mange andre' gode råd også det at rejse til den hellige kilde ved Mariager med børnene om st. Hans aften, men det blev ikke gjort....
Om Nordby kirkes opførelse fortæller sagnet følgende: I ældre tid ejedes Nordbylandet af tre fruer, og disse var: Fogen på Foldsted, Glenten på Glekstrup og Sønden på Sæby. Da der ingen kirke fandtes på landet, begyndte disse tre fruer på opførelsen af en sådan, og bønderne kjørte tømmer og sten til stedet. I begyndelsen vilde arbejdet dog ikke rigtig...
Som historisk mærkelighed bemærkes, at i Hvornum sogn er vesten for Trinderup kmt en lang rad sten, der skal være levning af et Odins alter. Trinderup hovedgård tilhørte 1443 en herremand ved navn Niels Gjed, der skjødede den til Nørre-Glenstrup kloster. Ved dette klosters undergang, kom den under Mariager kloster, men ved reformationen under kronen. Af...
Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
