Min moder tjente en gang som bryggerspige på en herregård, der kaldes Voergård og ligger en halv mil norden for Trendrup. Gården havde været ejet af eu general Rodenberg, som nu var død. En nat sad hun og en anden pige og ventede på det nye herskab, der var kjørt ud. Da kom det op for den store dør med fire for, og det var sådan, te alting inde i...
Den første af Linderne blev fra hosekræmmer til herremand og fik sin store rigdom ved at kjøbe eu gulddøbefont af nogle folk på vestkysten, som ikke vidste bedre, end at det var messing, og afbenyttede den til andetrug. Han skal også have ejet Mollerup, og Liudernes våben står over døren. Navnet Kristine Linde står tydelig at læse. En slægtning af...
På Vust mark i Tisted amt ligger nogle kongsgrave omtr. på det højeste punkt i hele marken, og de kaldes kong Baers grave. Der går en lang bakkeryg i retning derfra, som også kaldes Baer. Marken har for godt to år siden tilhørt min fader, men ejes nu af en anden. Min fader har tit fortalt, at der en 12 til 18 alen nede i jorden skulde ligge en konge...
Tæt uden for gården Øland i Ty ligger en meget smuk høj i ct vandkjær, så at vandet står rundt om højen, der kun er tilgjængclig over en træbro. Om denne gangbro fortælles, at den skal indeholde en skat, men som ingen tør søge efter, inden gårdens ejere er blevne så udhungrede, at intet middel til at opholde livet er tilbage, uden det at gribe til...
På Vejengàrds mark, der nu ejes af Niels Jokum Thomsen, står en enlig tornebusk, meget stor og bred, vesten for stationen. Der fortælles, at under den busk skal ligge en skat gjemt. Andre siger fremdeles, at den torn må ikke ryddes, ti hvis det sker, vil gården brænde. Dette er meddelt fra fader til søn i flere led. Man har sagt, at nogle har prøvet på...
Den gang de slog Svenskerne ikjel, var der en svensk soldat på Stamperegården, han hed Ole. Da de kom ind i kammerset, sad han ved vinduet; men han sprang ud og løb ad skoven, der kunde de ikke hitte ham. Han krøb ned i en hul eg. Siden slog torden ned og flakte træet, da fandt de ham der. Han kaldtes BrændteOle for det at torden slog ned og brændte ham....
For mange år siden ejedes Skårupgården af en greve. Da han og hans brud kjørte til kirken i en karet med fire for og skulde videre, og de kom ud på Brudesø bakke, hvor vejen til Feldballe gik over, blev bæsterne sky og løb ned ad en stejl pold, hvor der var et stort vandhul nedenfor, der mentes at være bundløst. Der blev det hele væk, og så blev det...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Jungshoved slot sydost for Præstø skal være blevet skudt ned i krigen. Man kan finde glasstumper og store sten på slotsbakken, som er omgiven af en grav, uden om hvilken man ser spor til volde. Fra slottet skal der have gået en løngang til den nærliggende kirke. Ligeledes skal der have gået en vindebro fra slottet over noret (en smal og temmelig lang...
Her på Himmerland fortælles også om forbrand; men der fortælles tillige, at dersom der springer ild fra oksen, når det første hug hugges på tommeret til et nyt hus, da er det sikkert varsel for, at huset vil brænde. En gammel mand i Brøndum ved Løgstor har fortalt mig, at lian havde en morsøster, der sad og vævede hos nogle gamle folk i Brøndum, som...
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
For mange år siden sogte en fiskerpige ind i skoven ved Kokkedal på Sjælland i et meget stærkt tordenvejr og faldt i søvn og dromte, at en troldkvinde sagde til hende: «Dersom du vil sorge for, at dette træ, du her sidder under, bliver stående, når den øvrige skov bliver hugget, skal du komme til at eje Kokkedal, ti jeg boer i dette træ.» Et par ar efter...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
I Bådsbøl, Ballum Sogn, ligger en Gård, der for en halv Snes År siden ejedes af en anset Bondemand. Men han forstod ikke ret at drive den. Hans Kone var død meget tidlig, og han selv blev heller ikke ret gammel, vel omkring ved en 50 År. Så skulde Sønnen overtage Gården efter Faderens Død, men hans Slægtninge syntes, han var for ung, og så lejede de...
