Skatten i BnimJrup skov skulde udgjøre 18000 daler og så en guldkjæde, der kunde nå tre gange om en mands hals. Den eg havde to klov. Når de så gjennem den ene, kunde de se Kolding slotsspir, og når de så vendte dem om og så gjennem den anden, kunde de se Bramdrup kirkespir. Der skulde skatten ligge, hvor de så stod. Der skal da tre smedesvende i Kolding...
Der har været stor skov på den vestlige side af Lundø, den var så tæt, at de kunde ikke stå ved kirken og se Bjærggård, der ligger omtrent ude ved stranden. Skoven var fuld af råger og krager, og folk blev undertiden tilsagt til at møde i skoven til bestemt tid for at udrydde rågeyngelen. Der var en skovfoged sat til at passe skoven og påse, at ingen...
Der har forhen været stor skov over hele Hammer bakker, men nu er der kun et par enkelte småpartier med nogenlunde ordentlige ege og bøge, ellers er det øvrige purl og forkrøblet krat. Nogle gamle véd endnu at fortælle om, at de kan huske, hvorledes hele strækningen har været i skov. Denne hørte mest til gården Kjølske oppe i Dronninglund herred (det...
Den gang de slog Svenskerne ikjel, var der en svensk soldat på Stamperegården, han hed Ole. Da de kom ind i kammerset, sad han ved vinduet; men han sprang ud og løb ad skoven, der kunde de ikke hitte ham. Han krøb ned i en hul eg. Siden slog torden ned og flakte træet, da fandt de ham der. Han kaldtes BrændteOle for det at torden slog ned og brændte ham....
Ris mølle skal være den ældste her på egnen, men da der var så meget vand, at mølledammen idelig vilde bryde ud, blev den flyttet til Reven. Der var det det samme, og så blev den endelig flyttet til Jordbro mølle, hvor den endnu er. Der er ingen nulevende, der kan huske, at de to møller har været der, det var i alt fald længe før min tid. Men der er...
Der har været en herregård her i Strandby gårde, den gang alle fire gårde var i én. Stolperne i to af de fire gårdes udhuse, den gang de blev byggede (og altså herregården skilt ad) var ene eg og blev skovet i Risgård krat. Men det er blevet afbrændt af fjenderne. Der er endnu en skovgrob så langt, som skoven har været. Lille-mølle var den gang kun et...
Rollingen på Voergård er sat på egestokke, der er bukket på pæle i jorden med nokker i, og så er der hugget huller i stokkene, som passer til nokkerne. Disse stokke ligger da fladt ned på pælene, og ovenpå dem er murene byggede. Alt dette underlag er af godt eg, og disse ege er skovede på Jigskov fælled, hvor der i sin tid har været stor egeskov. Man har...
De marmorbilleder, der står i Hunderup kirkes mur, er lavede i Florenz. De lå først i kirkegulvet i koret lige foran alteret over en åben begravelse; men da folk anså dem for anstødelige, blev de smidt ned i begravelsen og slået i stykker. Nu er de atter efter ministeriers befaling satte sammen og indsatte i kirkemuren. p. chr. pedersen, frøsicgård. Da...
De gamle egebjælker, der endnu ligger, skjøndt halvt fortærede, i Øster-Hornum kirkes tårn, skal være huggede i Egedalen, langt øst for kirken, og tæt øst for den lille by Hæsum. I begyndelsen af dette århundrede fandtes her endnu små egetræer og lidt senere purl omtrent til mands højde, medens der i fyrrerne næppe fandtes kviste, stærke nok til...
Berettes og, at der haver været en kjæmpe, som stod norden for Sønderby og havde forløbet sin fæstemø, der stod på Store-ege. Store-ege kaldes et højt bjærg, liggendes midt i Villands herred, hvorpå bavnet står, hvilket man sætter ild på og lader brænde, når rigens fjender er i vente. Ege er ikke langt fra Fjelkinge. Der hun hørte, hvor han var, og på...
Omme i Hornelund, Horne sogn, står en eg omtrent midt i byen, den må ikke hugges om, for så brænder den vesterste gård i byen. Nu er den for resten helt gået ud. En mand har set gården stå i forbrand, og har så sat det væk i den eg. Men roden er endnu frisk, og det skyder op fra den. Den ligaer næsten en galge, og der er kun én stor gren, der hælder lige...
For grev Danneskjold-Samso på Qisselfeldt døde, sagde han til forvalteren: <Jeg har udset raig et gravsted på den holm, der går her ud midt nede i haven, og nu må jeg have det indhegnet. Det var på et sted, hvor en eg og en bøg stod og var groede sammen. <Ja, det er nu i en travl forårstid, vi har ikke godt tid til nu at indhegne deti «Ja, jeg...
Der boede en kone her uden for byen, hendes mand kaldte de Svejborg-Rask, hun var 49 år, inden hun giftede sig, for hun havde sat sig for, at hun vilde ingen born have, eg derfor vilde hun først komme over hendes borneår. Så kom hun lige godt til at lave til barsel, og hendes mand mærkede det nok. Da tiden kom, fødte hun det ene barn efter det andet, og...
Da kong Voldemar efter sin død drog omkring på jagt, havde han også sin vej igjennem Jens Bryggers gård i Stensby. En gang traf det, han kom der igjennem, da konen var i færd med at brygge, og det var just Voldermissedag. Voldemar kom ind og forlangte noget at drikke, som han også fik. Så bad han hende at holde sit forklæde op, og det gjorde hun også....
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Min Husbond i Findinge han hed Mads Andersen. Han havde gået og haft Tandpine i lang Tid og kunde ikke blive af med den. Så kom han i Tanker om, at der boede en klog Mand i Boltinggårds Skov, og en Dag han så var til Marked i Ringe og gik og led meget i Tænderne, så forlod han pludselig de andre og gik ud til den kloge Mand. Han var ikke hjemme, men hans...
da.etk.DSnr_06_0_00766
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Oluf Lunge ejede Tirsbæk, men han havde så lidt Jord. Så gjorde han og Assendrup Mænd Akkord om, te han måtte få lige så meget Jord, som han kunde ride ind på et 8 Dage gammelt Føl, mens Præsten prækede i Engum Kirke. Han kom så til Riden, og der løb to sorte Svin og rodede Jord op bag efter ham, han vilde jo have et Dige sat op med det samme. De...
I Mesing var en Kone, som var meget hård imod Fattigfolk og så forfærdelig gjerrig; så hun var da ikke af den bedste Slags, kan en nok forstå. Da hun så døde, kunde hun ikke få Ro i Graven, og det blev til sidst så galt, at hun gik der ved højlys Dag. En Dag sidder en Skrædder der og syer på Bordet inde i Stuen og ser ud ad Vinduet, og så siger han:...
