En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
Der har gået skov fra Risgård buske og ud efter Lovns, og der har stået et træ ude i skoven på kanten af Lovns bakker, det har der stået et lys ved. Den gang træet blev gammelt, så var der en kløft i det, og i den kløft sad en seddel, hvorpi der stod, at under den tredje eg vesten for det træ, seddelen sad i, skulde der ligge en hoben penge. Der blev nok...
Der har været skov over hele Gjøl, men den er bleven brændt af i Svenskernes tid. Der er ingen bøge, men eske, espe, eg og hassel. På Terkels bakke, Søren Ravns bakke og Skrummelbakken, der kan Jens Nibe huske, at der har været træer uden om den virkelige skov. Ligeså på Lindbuskebakken. nik. chr.
I Mejlgård skov ved sognevejen står tre træer, to bøge og en eg, den ene er hul af ælde. De bliver sparede af ejeren på Mejlgård på grund af det sagn, der går om dem. Der var en gang tre søskende på Mejlgård, en dreng og to piger, som måtte forlade deres fædrenegård uden arv. Drengen tog et agern, og pigerne hver en bog og plantede pá det sted, nvor...
Bispens eg har stået her på marken, men er nu ikke længere til. Et skud af den er dog endnu fredet. Den havde sit navn af en bisp fra Silkeborg, der en gang var spaseret hertil, og da kom en tyr efter ham. Han reddede sig fra den ved at springe Op i træet. Skjellerup.
I Bliden skal der være en hulke (et bundløst dyb). Gartneren på Sæbygård og en karl vilde en gang måle, om de ikke kunde nå bunden. De tog da atten høvævler (a: reb til at binde læs med), som de bandt sammen og bandt et langjærn i enden; dette tog de med i en ege og stagede den så ud over hulken. Da de kom derud, lod de høvævlerne løbe helt ud, men de...
Nord for Søby sø i Gamtofte sogn for enden af Hvidsøen er et mosehul, som kaldes øjet. Der siges at være en gård sunken. øjet ligger i en dyb dal og er omtrent ?oo alen i omfang. For en del ir tilbage blev der milt i" favne vand, uden al man niede bund. Si vidt |eg véd, fryser vandet ikke. morten rosenkjær.
Der har været en kirke i Tudvad, og den kaldte de æ øde kirke. Den stod og faldt ned, og så stjal de bjælkerne af den. Der har været tømmer her i nabolaget af den kirke. En stald i Ovstrup blev også bygget af det, og det var rigtig gammel eg. Nogle sagde, at de stjal den, andre, at de kjøbte den. Det var forfærdelig store bjælker, og da salsen blev...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
I den tid Sofus Hogsbro var student, kom der i sommerferien nogle andre studenter med ham hjem, og det var nogle lystige fættere, der var nær ved at sætte præstegården på den anden onde. En sondag formiddag, det var ret et dejligt vejr, skulde de jo have været i kirke og kort Hogsbros fader, men skulkede eg krob op i et gjæsteværelse, hvor de satte sig...
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Fra min barndom kan jeg huske, at da Elling-Nygård hede ud mod vest og syd blev opdyrket, matte træstubbene forst ryddes o)i. og over hele beden fandtes store tran-ridder, mest af eg. Fde på den nærliggende Tottund hede lindes endnu trærødder af skovene. Efter P. Klode. 184 og 85. .7. Jensen, Refsh.
