I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
I den tid Sofus Hogsbro var student, kom der i sommerferien nogle andre studenter med ham hjem, og det var nogle lystige fættere, der var nær ved at sætte præstegården på den anden onde. En sondag formiddag, det var ret et dejligt vejr, skulde de jo have været i kirke og kort Hogsbros fader, men skulkede eg krob op i et gjæsteværelse, hvor de satte sig...
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Fra min barndom kan jeg huske, at da Elling-Nygård hede ud mod vest og syd blev opdyrket, matte træstubbene forst ryddes o)i. og over hele beden fandtes store tran-ridder, mest af eg. Fde på den nærliggende Tottund hede lindes endnu trærødder af skovene. Efter P. Klode. 184 og 85. .7. Jensen, Refsh.
Provst Brandt skulde have kronprinsen i indkvartering, da han havde en stor lejlighed. Da han nu førte ham ind i den første stue, sagde han, idet han pegte op ad: Her skal Deres kongelige højhed se disse bjælker, det er solidt kram, godt gammelt eg, ikke sådan hovlede, som bjælkerne nu, men de er lige gode for det. De var den egentlige anledning til, at...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
I Eg i Grindsted var en gammel kone, de kaldte vor moer, for det hun ejede flere gårde og var en grum bondekone. Hun drak hendes kaffe hver dag, og det kostede endda den gang 3 mark kurant et pund. Her i Tirstrup var en gammel mand gået ind et sted for at få nogle penge, han havde til gode. Så vilde konen vise opmærksomhed imod liam, og hun går hen og...
Justitsrad Tønder på Engelsholm havde nok været sørøver i sin tid. og han var meget galsindet: men han forstod sig ikke på landvæsenet. Når de kjøbte bog af ham, så gik de hen og skovede eg. En dag de var ved at kjøre træ hjem i vedkastet, var Peder Mogensens kone på hove, og hun skulde smide træ af vognen, men gjorde det ikke godt nok, og justitsråden...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Der står to Ledpæle ude på Nørreby Holme nede ved Åkragsbroen over efter Nørå til. De står på højre Side af den Lande vej, der går efter Grundløse til og er af Skovgrene af gamle Ege, som er gåede ud. De er, ligesom de altid har været, jeg kan ikke se, de rådner. Under den ene af dem er der én nedmanet, men jeg har aldrig bort Snak om, hvem det var. Når...
Indenfor Borggården i Bjørnsholm skal ligge en stor Sten, som efter Sagnet skal være brugt af et Gjenfærd til at knække 3 Bjælker i en af Stuerne. Det var en af Gårdens fordums Ejere, der gik igjen, og da han så skulde nedmanes af Præsten, fik han, forinden det skete, Lejlighed til at knuse de nævnte tre svære Egetræsbjælker. Hvem af Ejerne, Sagnet...
I Iver Iversens Skov i Smidstrup har for nogle År siden stået et Egetræ, som Jens Kusk havde brugt til en af sine Kure. Det var til et Menneske, der led af Brok. Træet stod klods op ad en ung Bøg, og det var den Gang meget ungt. Så kløv han Egen på langs og trak de to Halvdele så langt ud fra hinanden, at den syge kunde blive puttet der igjennem....
I Ganneskoven, Karise Sogn, står endnu et gammelt Egetræ, der bruges af syge Mennesker at krybe igjennem for at blive helbredede. Det er nemlig spaltet et lille Stykke ovenfor Jorden, så der er så megen Åbning, at man kan komme igjennem. Marv og Ved er så meget bortrådnet, at der er et stort Hul ned ad mod Roden ovenfor Spaltningen, og der ned i skal den...
