Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Over indgangsdøren på FaU&ev præstegårds stuehus står indhugget i en ege-overligger følgende: Den fierde marty ilden har den gård i grund fortæret, i julio igien den var opreist, Gud være æret. p. s. A. Q. 1751. Kra 1747 til 177T) var her som præst Peder Jensen Schmidt, gift m<*d Ane Qui^t.
da.etk.JAT_03_0_00033
126O. Alle kreaturer her i byen døde i pesten så nær som dem, der havde en sort tunge, de overlevede den. Min oldefader, der boede i et sted. der hedder Kjær, han lavede en jordhytte i en hakke her nord for byen. og der førte ban hans kreaturer ud. Så røgtede han dem der ude, og der var vand lige neden for i hørsøkket. Så blev de ved at leve. Der er vand...
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
Alle sulerne stod på store sten. Foroven var de alle forsynede med en gaffel, hvori topåsen så hvilede. Bjælkerne var også lagt ned i gafler i stolperne. Fra topåsen gik der stribånd eller striere ned til stolperne, og de var pindede både til stolper, bjælker og suler. Taget hvilede på ege- eller bøgelægter. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Det var i Karstoft i Sevel sogn, der var en gammel stærk mand, der hed Jeppe, og hans søn hed Kræn Jepsen, de var begge stærke mænd, men især var Jeppe så stærk. Når han blev vred, vidste han nok, at det kunde ikke gå an at lade det gå ud over levende skabninger, og derfor gik han ud og bed i en sule i laden. Den var jo af eg, og min fader kunde endnu...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Haven ved Rybjærg er stor og gammel og med mange gamle Træer. Der findes således en gammel Eg, som vist er 3, 400 År gammel. Der findes også nogle gamle Grave, som vist ikke har været Voldgrave, men Fiskeparker. Der er 3 sådanne. Der findes både i Trapperne op til Dørene og liggende uden for, ja endog udenfor Havediget mange tdhugne Kirkesten, der...
Da der blev taget af Tårnet på Lysabild Kirke, blev Tommeret i det gamle Spir brugt til at opbygge det østre Hus i Præstegården, som endnu findes der. Det er også opsat af gammelt Egetømmer, der ved tydelige Mærker udviser, at det har været brugt før. Lysabild S., Sønderborg A. Jakob Rasmussen, Lysabild.
Der står en Eg inde i Peder Bramsens Gård i Sillerup (der nu ejes af Sønnen Søren Bramsen), og Sagnet siger, at den må ikke blive hugget om, for så brænder Gården. Da Gården blev ombygt, var Træet dem noget i Vejen, men så blev der muret en Hvælving i selve Muren, for at Rødderne ikke skulde tage Skade, og Egen står endnu, men Huset med Hvælvingen er dog...
Der er adskillige Træer her i Sognet, som der er sat Brand hen i. Således nogle store Ege ved Fastbro i Skovby. Ved Vejen vest for Skovby Skole og i et Dige tæt nord for Nørregade i Kirkeby stod forhen Træer af den Slags, nemlig et Bøgetræ, hvori Gården Kjær, og et Asketræ, hvori Nørregade er hensatte. Men alle disse Træer er nu borte. J. H. Riis,...
Min søn Søren var kun 6 år, eg så var han så lysten efter brændevin og tiggede og græd for det. Så var a henne at snakke med Jakob Høj om det, der boede lidt fra vort i Højhuset i Jerslev. Så var hai. der at læse over ham for det. Han havde også den kolde og blev sådan rystet af den. Så skrev Jakob Høj noget på en seddel, og den blev syet ind i en klud...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Der var en forvalter på Kalvø i Bregnet (udtales Brænne) sogn, og han red igjen på en hvid hovedløs hest, og de kunde ikke være for ham. Så skulde Mørke præst over for at få ham væk. Han trækker ham i en rød silketråd fra Kalvø til Bregnet kirke. En bitte knægt gik en dag med hans forældre på kirkegården, og han gik og tog ved æresstøtterne, der var sat...
Mens a var en knægt, skulde a passe nogle køer nede i engen. Så gik a over på Haldum grund, hvor der var nogle småpurkels-ege. Ligesom a går, var det, som der faldt en grusselig stor rone (vissen gren) ned i hælene af mig, og det kan nok være, a skruppede af ned til mine køer igjen. Der var én, de kaldte Store-Jens, han havde hængt sig på Haldum-gården,...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Fru Karen på Nørlund hun havde en proces med herren på Torstedlund om skjellet i skoven. Hun skal have været en grumme dygtig en. Skovarbejderne kunde, når de var på færde sent om afteneu, høre éu gå på hver sin side af Vintøuden (eu dal der nede). Den ene råbte: »Her er reb og ret skjel,« og den anden på modsatte side sagde også: »Her er reb og ret...
Landsdommeren havde en pige, som tjente ham, og hun skulde passe barnet. Men ved uforsigtighed stod hun og lod det falde ud af et vindue, så det slog sig ihjel. Så fældede han den dom over hende, at der skulde 4 vildsmakker for eu pigtønde, og der skulde hun stoppes i. Så rendte de efter sigelse med hende, så længe der var liv. De rendte om ved Nå-ege og...
da.etk.DS_04_0_00562
