Der er adskillige Træer her i Sognet, som der er sat Brand hen i. Således nogle store Ege ved Fastbro i Skovby. Ved Vejen vest for Skovby Skole og i et Dige tæt nord for Nørregade i Kirkeby stod forhen Træer af den Slags, nemlig et Bøgetræ, hvori Gården Kjær, og et Asketræ, hvori Nørregade er hensatte. Men alle disse Træer er nu borte. J. H. Riis,...
Min søn Søren var kun 6 år, eg så var han så lysten efter brændevin og tiggede og græd for det. Så var a henne at snakke med Jakob Høj om det, der boede lidt fra vort i Højhuset i Jerslev. Så var hai. der at læse over ham for det. Han havde også den kolde og blev sådan rystet af den. Så skrev Jakob Høj noget på en seddel, og den blev syet ind i en klud...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Der var en forvalter på Kalvø i Bregnet (udtales Brænne) sogn, og han red igjen på en hvid hovedløs hest, og de kunde ikke være for ham. Så skulde Mørke præst over for at få ham væk. Han trækker ham i en rød silketråd fra Kalvø til Bregnet kirke. En bitte knægt gik en dag med hans forældre på kirkegården, og han gik og tog ved æresstøtterne, der var sat...
Mens a var en knægt, skulde a passe nogle køer nede i engen. Så gik a over på Haldum grund, hvor der var nogle småpurkels-ege. Ligesom a går, var det, som der faldt en grusselig stor rone (vissen gren) ned i hælene af mig, og det kan nok være, a skruppede af ned til mine køer igjen. Der var én, de kaldte Store-Jens, han havde hængt sig på Haldum-gården,...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Fru Karen på Nørlund hun havde en proces med herren på Torstedlund om skjellet i skoven. Hun skal have været en grumme dygtig en. Skovarbejderne kunde, når de var på færde sent om afteneu, høre éu gå på hver sin side af Vintøuden (eu dal der nede). Den ene råbte: »Her er reb og ret skjel,« og den anden på modsatte side sagde også: »Her er reb og ret...
Landsdommeren havde en pige, som tjente ham, og hun skulde passe barnet. Men ved uforsigtighed stod hun og lod det falde ud af et vindue, så det slog sig ihjel. Så fældede han den dom over hende, at der skulde 4 vildsmakker for eu pigtønde, og der skulde hun stoppes i. Så rendte de efter sigelse med hende, så længe der var liv. De rendte om ved Nå-ege og...
da.etk.DS_04_0_00562
En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
Der har gået skov fra Risgård buske og ud efter Lovns, og der har stået et træ ude i skoven på kanten af Lovns bakker, det har der stået et lys ved. Den gang træet blev gammelt, så var der en kløft i det, og i den kløft sad en seddel, hvorpi der stod, at under den tredje eg vesten for det træ, seddelen sad i, skulde der ligge en hoben penge. Der blev nok...
Der har været skov over hele Gjøl, men den er bleven brændt af i Svenskernes tid. Der er ingen bøge, men eske, espe, eg og hassel. På Terkels bakke, Søren Ravns bakke og Skrummelbakken, der kan Jens Nibe huske, at der har været træer uden om den virkelige skov. Ligeså på Lindbuskebakken. nik. chr.
I Mejlgård skov ved sognevejen står tre træer, to bøge og en eg, den ene er hul af ælde. De bliver sparede af ejeren på Mejlgård på grund af det sagn, der går om dem. Der var en gang tre søskende på Mejlgård, en dreng og to piger, som måtte forlade deres fædrenegård uden arv. Drengen tog et agern, og pigerne hver en bog og plantede pá det sted, nvor...
Bispens eg har stået her på marken, men er nu ikke længere til. Et skud af den er dog endnu fredet. Den havde sit navn af en bisp fra Silkeborg, der en gang var spaseret hertil, og da kom en tyr efter ham. Han reddede sig fra den ved at springe Op i træet. Skjellerup.
I Bliden skal der være en hulke (et bundløst dyb). Gartneren på Sæbygård og en karl vilde en gang måle, om de ikke kunde nå bunden. De tog da atten høvævler (a: reb til at binde læs med), som de bandt sammen og bandt et langjærn i enden; dette tog de med i en ege og stagede den så ud over hulken. Da de kom derud, lod de høvævlerne løbe helt ud, men de...
Nord for Søby sø i Gamtofte sogn for enden af Hvidsøen er et mosehul, som kaldes øjet. Der siges at være en gård sunken. øjet ligger i en dyb dal og er omtrent ?oo alen i omfang. For en del ir tilbage blev der milt i" favne vand, uden al man niede bund. Si vidt |eg véd, fryser vandet ikke. morten rosenkjær.
Der har været en kirke i Tudvad, og den kaldte de æ øde kirke. Den stod og faldt ned, og så stjal de bjælkerne af den. Der har været tømmer her i nabolaget af den kirke. En stald i Ovstrup blev også bygget af det, og det var rigtig gammel eg. Nogle sagde, at de stjal den, andre, at de kjøbte den. Det var forfærdelig store bjælker, og da salsen blev...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
