I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Der var en gang gilde hos Jens Hansen i Egebjærg. Da nu gildefolkene gik ude i gården, så de en hare, der smuttede omkring og løb ind i en port. Så vilde de have fat på den, men da de kom ind i porten, var haren væk. Derfra op efter Over-Egebjærg skulde hver aften gå en bitte grå dreng, og det mente de var den samme. Der var også visse folk der, som de...
Fra Urup skal en gang være kommen to silkefruentimmerkjoler til Eg, hvilket viser, at der har været fornemhed i Urup. Ved on piges giftermål fra Eg til Sønderby i Borris skal disse kjoler tilligemed tiere gode sager atter være blevue flyttede i dette århundrede. Lavrs Jensen, Udtoft.
da.etk.DS_04_0_00787
Ved Kairis vest for Vissing stod der en stor eg, der var hul inden i, så et menneske godt kunde skjule sig i den. Der var en pige, der gik og vogtede kreaturer, den tid Svenskerne kom, og så skjulte hun sig i den eg, men de tog hendes kreaturer, og drev hen til Linå med, hvor de drev dem ind på kirkegården og lukkede for dem. Hun gik bag efter og så,...
I gamle dage var der tre konger komne i trætte, det var ham fra Ry og ham fra Laven og ham fra Gjødvad. De to holdt sammen om ham fra Gjødvad, og han trak sig tilbage fra Laven og langs ned med Gudenå. Da han havde redet et stykke, vilde han over åen, men der var for dybt vand, så han måtte vende om, derfor kaldes dette sted den dag i dag Kongens dyb....
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
Den nuværende Sneætrup præstegård er bygget omtrent 1740, og den gamle eg, der står ved indkjørselen til gården ved siden af porten, er plantet af den samme pastor Langballe, der byggede gården. Før har den ligget en 200 alen syd for på skråningen af en bakke. Gårdenohar opr ndelig været to gårde, som lå sammen og hed Snedtrup. Årsagen til flytningen er...
I Tranum siges: Eg, wrg, skeg, døren, slajt, gjøen, høe, bø'en, skend, skot, i gåren. I Tornp og Klim siges: Æg, wæa, skjæ(7, dåren, slagt, gåen, hy, baen, skjiizd, skjot, i goren. I Tranum siges: Fåår, muur, lørøg, mæjjpewd, brollep. I Tornp, Hjortels og Lerup siges: Faer, mouær, Ijøttg, hyllipennd, båjel. I Torup siges: dånnds, uunhus, kjorh?sed. I...
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Over indgangsdøren på FaU&ev præstegårds stuehus står indhugget i en ege-overligger følgende: Den fierde marty ilden har den gård i grund fortæret, i julio igien den var opreist, Gud være æret. p. s. A. Q. 1751. Kra 1747 til 177T) var her som præst Peder Jensen Schmidt, gift m<*d Ane Qui^t.
da.etk.JAT_03_0_00033
126O. Alle kreaturer her i byen døde i pesten så nær som dem, der havde en sort tunge, de overlevede den. Min oldefader, der boede i et sted. der hedder Kjær, han lavede en jordhytte i en hakke her nord for byen. og der førte ban hans kreaturer ud. Så røgtede han dem der ude, og der var vand lige neden for i hørsøkket. Så blev de ved at leve. Der er vand...
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
Alle sulerne stod på store sten. Foroven var de alle forsynede med en gaffel, hvori topåsen så hvilede. Bjælkerne var også lagt ned i gafler i stolperne. Fra topåsen gik der stribånd eller striere ned til stolperne, og de var pindede både til stolper, bjælker og suler. Taget hvilede på ege- eller bøgelægter. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Det var i Karstoft i Sevel sogn, der var en gammel stærk mand, der hed Jeppe, og hans søn hed Kræn Jepsen, de var begge stærke mænd, men især var Jeppe så stærk. Når han blev vred, vidste han nok, at det kunde ikke gå an at lade det gå ud over levende skabninger, og derfor gik han ud og bed i en sule i laden. Den var jo af eg, og min fader kunde endnu...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Haven ved Rybjærg er stor og gammel og med mange gamle Træer. Der findes således en gammel Eg, som vist er 3, 400 År gammel. Der findes også nogle gamle Grave, som vist ikke har været Voldgrave, men Fiskeparker. Der er 3 sådanne. Der findes både i Trapperne op til Dørene og liggende uden for, ja endog udenfor Havediget mange tdhugne Kirkesten, der...
Da der blev taget af Tårnet på Lysabild Kirke, blev Tommeret i det gamle Spir brugt til at opbygge det østre Hus i Præstegården, som endnu findes der. Det er også opsat af gammelt Egetømmer, der ved tydelige Mærker udviser, at det har været brugt før. Lysabild S., Sønderborg A. Jakob Rasmussen, Lysabild.
Der står en Eg inde i Peder Bramsens Gård i Sillerup (der nu ejes af Sønnen Søren Bramsen), og Sagnet siger, at den må ikke blive hugget om, for så brænder Gården. Da Gården blev ombygt, var Træet dem noget i Vejen, men så blev der muret en Hvælving i selve Muren, for at Rødderne ikke skulde tage Skade, og Egen står endnu, men Huset med Hvælvingen er dog...
