Skoven har gået næsten helt ind til Byen her, og der er endnu ude i Heden flere gamle Savgrave. Der var meget store Egetræer, men Skoven blev ødelagt af Skovtyve, og så gik den til. Langå-Torup S., Middelsom H. Søren Pedersen, Torup.
Når Jens Kusk gjorde ved små børn for brustenhed (o: brok), skulde de puttes gjennem en lille ung eg, der skulde kløves ad, og så skulde den bindes sammen igjen. Jens Mathisen, Rostrup.
Jomfru Ane på Urup blev gift med en mand nede i Eg, der bed Mads Nielsen. Hun havde så megen rigdom, te det var forfærdelig, og så kom han til at eje både Lamborg og Eg og Vadboel og Kjærboel. Søunen hed Jens Madsen, og hans datter Ane kom til Borris. Ellen Marie lversd., Grindsted.
I ældre tid siges der at have været en bro tværs over Rosborg sø, og da den blev udtørret, fandtes der en lang række egepæle i bunden, som viste for, at deu virkelig havde været der. Ved den venstre side af søen er en gammel skandse med brystværn ud til det sted, hvor broen har gået mod land, og der fortælles, at dronning Margrete har ligget i lejr der,...
I Seem kirke ligger bjælker, der skal være groede ovre i Obbekjær enge. A har været med til der at grave en eg op, der var atten alen lang og så lige som et lys. jens thomsen, bovlund.
Der skal have været en skov her fra Lerkenfeldt og til Vester-Ris, det var for det meste egeskov. Der skal en gang være brændt fire gårde i Østrup, og de blev byggede op af det træ i den skov. De var også byggede af ene eg og hørte til Lerkenfeldt, derfor toges træet der. peder ladefoged, árup.
Hals ladegård har ligget i den vestlige side af byen, hvor der indtil den senere tid har været spor af fiskeparker. Stedet kaldtes Gården, og i>eg kan huske, der var en mand, som boede i den gård, der stod på pladsen, og ham kaldte de Søren Gården. Men den gård er nu nedlagt. svend måen, hals.
At 1 fra 5 er 6 det kan bevises, men om det er matematisk, det véd jeg ikke. Et par forældre gik med deres dreng hen til skolen, for det var første gang han var der og derfor vilde de med ham. Undervejs kom dor to koner til og gjorde følgeskab. Den ene af dem var højfrugtsommelig og så kommer hun i barnsnød på vejen, eg bliver der forløst med et velskabt...
Næst duemog er menneskens, dernæst er fåremøg, hvorfor enhver beflitter sig på mange får, ti ethvert får haver en gylden fod, hvor den enten står eller går, da fører cbn nytte med sig- Siden fmmøg eg svir.emog, hestemog er det allerringeste.
Blæser det Mikkels dags morgen, bliver sæden dyr i efteråret. Er det stille om morgenen men blæser op hen imod middag, bliver den dyr i vinteren. Er det stille til ben imod aften, eg det så blæser op. bliver den dyr i foråret. L. Fr.
Der kom en gang tre karle ind til min faders, og de forlangte spise. Vi børn måtte fra bordet og lade dem komme til at fa forst. Så havde a en søster, hun gik og fik fat i en af deres kjæppe, og der trak hun en lang sabel ud af, sa lang næsten som kjæppen og med eg til begge sider. Så tog min fader den og lukkede den i låse inde i en dragkiste. >Den...
I Hygild har der været en gammel Bordplade af Eg, som skal være skovet i Lille-Langkjær her i Sognet. Pladen var af én eneste Planke og meget bred. Folkene kom i Tanker om, at der kunde komme noget ud af det store gamle Stykke Eg, og har nu ladet det omdanne til et nymodens Skrivebord. Brande S., Nørvang H. Klemmen Pedersen, Overgård, Brande.
Ry Tinghus lå oppe i Ry Skov tæt ved Ry Mølle. Det var Tingsted for TyrstingVrads Herreder. Det var gammelt svært Egetømmer i det Hus. Søren Kristian Kræmmer, Elmgård. Ry S., Tyrsting H.
Møllerkonen i Bjerring Mølle drømte en Nat, at der lå en stor Skat under en stor Sten, som lå ved Siden af en stor Eg, som står oppe i Bjerring Egeskov, og den var i en Kobberkjedel. Manden ejede selv Skoven, og så lod han Stenen klyve og føre væk. Det var en ualmindelig stor Sten, og der havde tit været Tale om den, så de havde let ved at finde både den...
da.etk.DSnr_02_J_00341
På det andet Bjærg, som kaldes Lille-Eg, der boede en Jættekjælling udi, hvilken holdt Fæhyrde med Halvparten af Byen, som var østen til i Byen. Hun befol Fæhyrden, at han skulde gå aved omkring i Byen, når han fik Mad hos Byfolket, så skulde ikke deres Fennet dø. Og han gjør endnu også: går omkring, så længe Verden står, aved, når han skal have Mad. Og...
Når køerne bisser, søger de som behjeudt efter steder, hvor der er vand, eg bliver da rolige. Man siger, at når de kommer i vand over de små klove, bisser de ikke længere, og man tror, at de bisser, fordi der er orm i klovene, og at den klø ogkildren, som fremkommer af ormene, dæmpes, når klovene kommer under vand. P. Jensen.
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Der var en gang gilde hos Jens Hansen i Egebjærg. Da nu gildefolkene gik ude i gården, så de en hare, der smuttede omkring og løb ind i en port. Så vilde de have fat på den, men da de kom ind i porten, var haren væk. Derfra op efter Over-Egebjærg skulde hver aften gå en bitte grå dreng, og det mente de var den samme. Der var også visse folk der, som de...
Fra Urup skal en gang være kommen to silkefruentimmerkjoler til Eg, hvilket viser, at der har været fornemhed i Urup. Ved on piges giftermål fra Eg til Sønderby i Borris skal disse kjoler tilligemed tiere gode sager atter være blevue flyttede i dette århundrede. Lavrs Jensen, Udtoft.
da.etk.DS_04_0_00787
Ved Kairis vest for Vissing stod der en stor eg, der var hul inden i, så et menneske godt kunde skjule sig i den. Der var en pige, der gik og vogtede kreaturer, den tid Svenskerne kom, og så skjulte hun sig i den eg, men de tog hendes kreaturer, og drev hen til Linå med, hvor de drev dem ind på kirkegården og lukkede for dem. Hun gik bag efter og så,...
