Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...