For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Da Skallerup kirke byggedes, siges der, at der var en svend, som vilde gjælde for at være lige så dygtig som bygmesteren. Så en dag lod denne en bjælke udspænde fra det øverste af tårnet, hvorpå han gik ud og huggede en økse fast i enden af bjælken, sigende til svenden: "Gå ud og tag mig den økse!" Svenden gik ud på bjælken, men da han vilde tage efter...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
141.1 Krustrup findes en høj - eller rettere fandtes, ti den findes ikke nu, da den er bortkjørt til fyld - hvor der i gamle dage boede ellefolk. En gammel kone, som døde for en halv snes år siden, fortalte, at hendes forældre ofte havde set ellefolkenevande deres ko ved en bæk, der løber et stykke sønden om højen. Thomas Kr. Kristensen, Skallerup.
I Svenskekrigens tid boede et par folk i Ågård ved Farstrup, Vigerslev sogn, som friede hele Farstrup by for plyndringen. De tog deres dyner og bar dem ud på vejen og sprættede dem op, aftenen før de vidste Svenskerne vilde komme. Fyldene fløj så rundt omkring på vejen, og da Svenskerne kom og så det, troede de, at byen var bleven efterset for nylig, og...
Der ligger en sten på Vedersø kirkegård over to præstedøtre, som døde meget pludselig. Præsten holdt selv talen over dem og sagde, at hvis disse to var blevne salige, så vilde han ønske, at denne sten aldrig kunde fattes vand, og hvis ikke, at der da aldrig skulde blive vand i den. Jeg var i Vedersø i den tørre sommer 1868. Der var dog vand i denne sten...
En karl, der hedder Nis Hansen, han kan se både det ene og det andet. Men da han er slem til at drikke, så er folk ikke tilbojelige til at tro ham. Så var det i 1863, han tjente ved Thomas Nissen i Norre- Vilstrup, da kommer han hjem om natten og kan ikke ret forstå, hvordan det har sig, for uden for gården i vedkastet stod der så mange kanoner, og så...
Pastor Ebbesen satte det spøgeri væk, der var i Ågård, Han kom en aften ved solens nedgang og gik så ind gjennem stuerne og ud i kjokken og kjælder og efterså det hele. Så gik han ud igjen den samme vej, han var gået ind, og gik så sin vej. Pigerne så på ham, og han sagde ingen ting. Knæpkonen vilde stjæle æg og smør fra præsten og pinde fra hans...
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Hele Dømmestrup har en gang været gruelig forhekset. Så blev der hentet en klog mand til at gjore det godt igjen, og han sagde, at det var gjort ved gadekjærene. Nu blev de ryddede og efterset, og man fandt i dem alle nogle nøgler, der var spundet af alle mulige slags hår, både af mennesker og dyr, og så måtte de, hvis hår fandtes deri, dø, når de drak...
En gårdmand i Lyngby kom en søndag op at trættes med sin kone, efter at hun havde fået det første barn. Hun stod nemlig og skyllede noget barnetøj, og det sagde han hun måtte ikke, ja, han satte hende stærkt i rette for det, og sagde, at det var synd. Så bad hun til Gud, at hun aldrig mere måtte få levende børn. Derefter fik hun 11 eller 13 til, og alle...
Mine forældre boede her ovre i nordre-graudelag, men min fader havde en tjeneste, og vi var fem born i alt derhjemme. Så havde vi born et lillebitte kammer på ét fag at være i, og som vi nu sidder en aften i mørkningen, og min moder var gået ad byen, da giver det et skrald i nordvesthjomet al' æ dååns. «Hvad ! slog de os nu vinduerne i stykker, >...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
