I Englændernes Tid, da der holdtes Strandvagt på Højderne her i Egnen, stod en Skrædder på Vagt henne på Ranes Høj i StoreTårnby Sogn. Det er en Kjæmpehøj, der ligger oppe på et Højdedrag og med en vældig Udsigt over Østersøen. Skrædderen var fra Enderslev Sogn og var jo mellem Vagtmandskabet, som Sognefogden var sat over og skulde efterse. Da han nu...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
Grev Bosenkrants her på Restrup vilde have forgivet kongen. Herreinæudene var nemlig forsamlede for at lægge råd op imod ham, og det blev da bestemt, at han skulde forgives. Så skulde de drage stak om, hvem der skulde gjøre det, og loddet faldt på greven. Giften blev blandet i en kop kaffe, og den satte han til kongen. Men så var tjeneren elier hofnarren...
En trolovet pige, hvis kjæreste var rejst langt bort, gik tidlig og silde og tænkte på ham. Sådan gik hun også en mørk aften på en ensom sti langs med en eng, og pludselig kom én til hende og begyndte at følges med ad stien. Hun blev så underlig ved det, for hun syntes, at det var hendes kjæreste, og så syntes hun alligevel ikke, at det var ham. Den...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjøbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor døren, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utøj kikke ind ad vinduet til...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
da.etk.DS_04_0_01673
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
