31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: efterse Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Der var en mammesel på Særslevgård, hun kunde sidde inde i hendes kammer og samtidig gå og spasere ude i haven. Pigerne havde set hende gå der ude og vilde efterse spisekammeret imens, men så lindede hun døren, og nu var de færdige med det. De kunde ikke være sikre på hende nogen steder. De gamle fortalte, at den mammesel kunde de træffe i hvid skikkelse...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
I Svenskekrigens tid boede et par folk i Ågård ved Farstrup, Vigerslev sogn, som friede hele Farstrup by for plyndringen. De tog deres dyner og bar dem ud på vejen og sprættede dem op, aftenen før de vidste Svenskerne vilde komme. Fyldene fløj så rundt omkring på vejen, og da Svenskerne kom og så det, troede de, at byen var bleven efterset for nylig, og...
da.etk.DS_04_0_00457
Der ligger en sten på Vedersø kirkegård over to præstedøtre, som døde meget pludselig. Præsten holdt selv talen over dem og sagde, at hvis disse to var blevne salige, så vilde han ønske, at denne sten aldrig kunde fattes vand, og hvis ikke, at der da aldrig skulde blive vand i den. Jeg var i Vedersø i den tørre sommer 1868. Der var dog vand i denne sten...
da.etk.DS_03_0_00637
En karl, der hedder Nis Hansen, han kan se både det ene og det andet. Men da han er slem til at drikke, så er folk ikke tilbojelige til at tro ham. Så var det i 1863, han tjente ved Thomas Nissen i Norre- Vilstrup, da kommer han hjem om natten og kan ikke ret forstå, hvordan det har sig, for uden for gården i vedkastet stod der så mange kanoner, og så...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
da.etk.JAT_06_0_00845
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
da.etk.JAT_04_0_00266
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
da.etk.JAT_04_0_00128
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
da.etk.JAT_04_0_00127
Nåer væggeormen stuedøren, skal der én do i huset. Jøre. H.
da.etk.JAT_03_0_01697
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01663
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01629
Grave i brødet spår lig i familien. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01622
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01513
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
da.etk.JAT_03_0_01504
Drømmer man om jærn, bliver der ildebrand. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01433