En karl i Levring vesterskov gik eu aften ind til pigens seng og tog ved hendes store tå for at få hemmeligheder ud af hende. Pastor Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_03_0_00373
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. Det er jo egentlig galte, siger manden. Å, den skal jo ikke lægges til, siger karlen, så gjør det vel ikke noget. Past. H.Pedersen, Elling.
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
En gårdmandssøn fra Levring, Kristian Dyr, gik på jagt om vinteren og skød meget ildere. Manden i en nabogård stod og fortalte ham, at da han før bøst havde været ved at rydde hans lade, havde han slået nogle ildere ihjel. »Det skulde du ikke have gjort«, sagde karlen, »for skindene er mere værd om vinteren.« »Det var nu sandt nok, men a véd nok,...
da.etk.DS_07_0_01243
En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« »Har du dem...
På et sted på heden her i sognet blev der spektakel i stalden om natten. Manden går ud at se efter det, og da får han fat på en løs ko. Så vil han fornemme efter patterne, men den har ingen. Han fornemmer da efter hornene, men dem har den heller ingen af. Så råbte han ind, at de skulde komme med lygten, og da de kom med den, havde han slet ingen ting....
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
Hvem der tager i tjeneste om eftermiddagen, bliver der ikke ret længe. Mort. E.
da.etk.JAT_01_0_01552
På Foeldshøj lige til vest for Rødding kirkegård og sydost for præstens mark har en kone, der hed Ma Pejester set nogle små folk eller børn, der gik omkring ved den en eftermiddag. Der var en hel flok af dem. Rødding.
da.etk.DS_01_0_00048
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Når nogen kommer forst i tjeneste, det forste hun skal gjore skal være at rage i asken, ti det forvolder, at hun ikke længes. 91618. J. Birchcrod.
da.etk.JAT_03_0_00918
En dag i hosten kjortc vi til hove. Vor mand hjemme sagde til os: Stræb endelig at komme tilbage, at vi kan få vor havre ind i eftermiddag. Vi beregnede, at vi kunde tage det af to læs, vores og vor nabomands -- to og to gårde var nemlig sammen og vi var nogle af de første, der kom. På marken måtte vi kjore, som vi vilde, men på vejen måtte ingen...
da.etk.JAT_02_0_00012
Har vi uvejr, og det lægger sig kl. 9 formiddag eller kl. 2 eftermiddag, far vi godt vejr den dag. Lars Fre
da.etk.JAT_01_0_00341
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00707
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
Min fader var en udmærket skytte. En gang var han gået ud i Hejnsvig mose på jagt og havde fået et par mænd med sig. De skulde jage harerne op efter Hejnsvig kirke, og så stod han ved en vej og vilde skyde dem, der kom forbi. Sådan skød han ti harer den eftermiddag. Søren Peter Jensens koue, Slebsager.
da.etk.JAT_05_0_00094
Dersom kokken råber ud om aftenen, sii får vi uvejr næste dag. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01325
