Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
I Nørre-Smcdstrup levede for mange år siden en meget klog kone. Til hende kom der en aften en mand og spurgte om råd for en god ven, som var meget syg. Konen sagde, at i aften kunde hun ingen ting sige ham, men nu kunde han blive der om natten, »så i morgen skal du få besked.« Der blev så anvist ham natteleje i et kammer i stuehuset, men han kunde ikke...
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
I Egtved skov har der i gamle dage været et tingsted, og i min bedstefaders ungdom viste man endnu stedet. På en vej der i nærheden, som kaldes Bodil Ammers vej, går der om natten tre rådsherrer, som en gang har været ansatte ved tinget. En gang mødte en mand dem. De bad ham om ild til deres piber, og det fik de. Men manden gik vild og kom først ud af...
I Egtved var deri forrige århundrede en præst, som kunde en hel del mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hos en skovfoged. Denne, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med affinde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk, »ti det er...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Hvem der tager i tjeneste om eftermiddagen, bliver der ikke ret længe. Mort. E.
da.etk.JAT_01_0_01552
På Foeldshøj lige til vest for Rødding kirkegård og sydost for præstens mark har en kone, der hed Ma Pejester set nogle små folk eller børn, der gik omkring ved den en eftermiddag. Der var en hel flok af dem. Rødding.
da.etk.DS_01_0_00048
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Når nogen kommer forst i tjeneste, det forste hun skal gjore skal være at rage i asken, ti det forvolder, at hun ikke længes. 91618. J. Birchcrod.
da.etk.JAT_03_0_00918
En dag i hosten kjortc vi til hove. Vor mand hjemme sagde til os: Stræb endelig at komme tilbage, at vi kan få vor havre ind i eftermiddag. Vi beregnede, at vi kunde tage det af to læs, vores og vor nabomands -- to og to gårde var nemlig sammen og vi var nogle af de første, der kom. På marken måtte vi kjore, som vi vilde, men på vejen måtte ingen...
da.etk.JAT_02_0_00012
Har vi uvejr, og det lægger sig kl. 9 formiddag eller kl. 2 eftermiddag, far vi godt vejr den dag. Lars Fre
da.etk.JAT_01_0_00341
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00707
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
