255 datasets found
Danish Keywords: eftermiddag Place of Narration: Ballum
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
da.etk.JAT_03_0_00213
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
da.etk.JAT_02_0_00266
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: “Hold nu op!” Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
da.etk.JAT_02_0_00055
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
da.etk.JAT_01_0_00035
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
da.etk.JAT_01_0_00033
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. “En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Min Bedstemoder fortæller, at i hendes Hjem havde de et Par sorte Hopper, mens hun var Pige. En Eftermiddag i Høstens Tid da stikker det ene Øg af ved Aftenstide og havde et Tøjr med sig, og hun rejser nør på, og de kunde spore hende anden Dags Morgen en Mils Vej eller halvanden nør på. De søgte og spurgte efter hende i længere Tid, men forgjæves. Tiden...
da.etk.DSnr_06_0_00660
På Ørstedsvej i Kjøbenhavn er der en Lejlighed, som meget ofte står tom, fordi ingen har Lyst til at blive ved at bo der. Når den lejes ud, varer det ikke længe, inden Lejeren flytter derfra. Det skal nemlig spøge der. En Herre, som jeg kjender, havde netop lejet den Lejlighed, han var ugift, og hans Søster styrede Huset for ham. Værten var meget glad...
En Arbejdsmand, der hed Niels Jakobsen og boede ude i Trættefanget, hvorfor de kaldte ham Niels Trættefanget, han arbejdede på Nebøllegård i Nørre-Kirkeby og skulde en Morgen meget tidlig derop at ilde i en Ovn. Han gik Kl. 3 op til Gården og forbi et Vandsted, der hedder Kelkparken. Der stod et gult Føl ved, som han gik hen og klappede, og det stod helt...
På den 100 Tønder Land store Eng, som ligger mellem Voldtofte, Kjøng og Hårby, har for 100 År siden hver af de 26 store Bøndergårde i Voldtofte haft flere Parceller. Lige inden for Indkjørselen til Engen havde fire af Mændene deres Eng liggende samlet; og det var vedtaget, at disse fire Lodsejere skulde slå deres Eng Dagen før alle de andre, sådan at de...
da.etk.DSnr_04_0_00747
Der var en Teglværksejer i Tørslev, de kaldte Jens Ballon. Han døde en Eftermiddag Klokken 4 og blev så lagt på Strå, og siden lagt i Kiste som alle andre døde Mennesker. Da han så havde ligget Lig i 5 Dage, så hændte det Natten før, han skulde begraves, da hører hans Kone henved Klokken 2 om Natten, at det bankede på Døren ind til Sovekammeret. Hun...
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
da.etk.DSnr_04_0_00576
Kroen og to mindre Huse i Hvolbøl brændte en Sommernat i 1894. Mens Folkene var i Færd med at rydde Tomterne, kom jeg en Eftermiddag over Hvolbøl Kirkegård og traf en Kone, Marie Thomsen, der passede adskillige Grave. Jeg gav mig i Snak med hende, og vi talte også om den Ildebrand. Så siger hun til mig, at der vilde igjen komme Brand i Byen, for hendes...
I Stenderupgårde ved Toftlund lever en gammel Kone ved Navn Ane Marie Nørgård, der for et halvt År siden var 85 År. For omtrent en 50 År siden havde hun et mærkeligt Syn, og hun kan endnu huske og fortælle om det, ligeså godt som den Gang. Hun var hos en Datter, der ejede Fædrehjemmet, og vilde en solklar Eftermiddag i Høsttiden gå over til en anden...
Petrea Hutmann i Daler sad en Torsdag Eftermiddag i Avgust 1900 i Dagligstuen og syede, og Dørene stod åbne ud til Forstuen og til det frie. Lige med ét ser hun en sortklædt Mand stå lige ved Døren, og han havde en sort Krave på, men i samme Øjeblik var han forsvunden. Hun blev helt forskrækket, og da Gårdejer Jens Feddersen få Minutter efter trådte ind,...
En Eftermiddag var jeg og min Broder hjemme fra Skole på Grund af Sygdom, og vi lå i Sengen, og min Moder sad i samme Stue og syede. Men vi var jo ikke så meget syge og lå og legede og sloges med Puderne. Så hører min Moder Gangdøren gå op og nogen komme ind. Hun siger, at vi skal være rolige, for at Folk ikke skal have det at snakke om, at vi lå hjemme...
Da jeg var 14 År, mistede jeg min Moder. Den Aften før hun døde, havde hun om Eftermiddagen været så grumme vred på mig. Jeg havde fået en ny Kjole, og der var kommet Maling på. Hun skjændte, og et Par Timer efter døde hun helt pludselig. Blev så begravet, og jeg kom ud imellem fremmede, men jeg kunde aldeles ikke glemme hendes Vrede. Det gik så vidt, at...