Det var en Gang (i Trediverne), da vi boede i Vejen, da så' vi tit et Lys i Retning til Syd for os nede i Vorup Mose til Øster for [N. N.].... Krolis. Vi har tit set efter det Lys, så vi slog Linje efter det: Vi satte 3 Pæle i lige Linje fra Gården efter det, så kunde vi blive ved at forfølge det længere ud. Det stod altid på samme Sted, altid i samme...
da.etk.DSnr_02_J_00114
Den gamle Sømand Anders Andersen Præst sejlede i sine unge Dage fra. London til New-York med god Bør. Ude i Atlanterhavet gav det Tåge i flere Dage, så de vidste snart ikke, hvor de var. En Eftermiddag så' de med ét et svært fuldrigget Skib ligge ved Siden af dem. De prajede det og spurgte om Kurs til New-York. Det vidste de ikke. »Hvor skal I da hen?« ...
Min Bedstemoder havde en Broder, som var Sømand og hed Jakob Strange. Ham holdt hun særlig meget af. Så skulde han på en længere Rejse og havde en Eftermiddag været ved hendes Dør for at sige Farvel, men havde ikke truffet hende. Han gik så om Bord på Jagten og sejlede til Kjøbenhavn. Om Natten vågnede hun ved, at noget slog imod Vinduet. Det var en Lyd,...
1852 havde vi en Pige at tjene, der, så vidt a husker hendes Navn, hed Karen Marie, og hun var fra Nørskov i Klovborg. Samme Pige var født en Pintsedag, og altså var hun synsk. Hun var lige bleven konfirmeret og skulde passe vore Kreaturer om Sommeren. En Sommer-Eftermiddag, a og Karen Marie var henne i Marken at flytte Ungkreaturer og Får til Nat, da...
På Væggen i Ribe Domkirke omtrent ved Prækestolen hænger en Lampet, og ved den findes en meget lang latinsk Indskrift, som jeg en Gang har læst. Den udtaler en frygtelig Forbandelse over den, som tager Lampetten bort. I Fyrrerne skulde Kirken repareres, og Arbejderne talte da sammen om at få den flyttet. En af dem sagde så, at han turde godt gjøre det....
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
Mølleren i Subæk Mølle var en Rejse i Hobro og kjørte hjem om Eftermiddagen. Som han kommer til Vammen Tinghøje, hører han én råbe: »Glem ikke at sige, når du kommer hjem, at Enøje er død.« Manden så sig om i den Tanke, at det var Hyrdedrengen, der råbte, men han så ingen. Det var nu om Efteråret, og lidt hen på Aftenen kom han hjem, Klokken var vel 7,...
En eftermiddag kom der en gammel tiggerkone ind hos Per Rasmussens i Roved. Den mindste pige, de havde i gården hun hed Marie, og jeg kjendte hende godt og har tit legt med hende hun gjorde nar ad denher gamle kone, da hun gik, men så blev hun så dårlig af krampe, da hun var kommen i seng, og var så tåbelig og sær. Det hørte forst op ved midnat, men...
da.etk.DS_07_0_01026
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." "Jo, bitte Rasmus",...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Pastor Deichmann i Torslev var klog. En søndag var han kjørende til Annexkirken i Lendum, og da blev tøjrerne til hans heste stjålne, og de savnedes, da han kommer hjem. Kusken, Kristen, beretter ham nu den nyhed, og så siger præsten: »Ja, nu kan du vente lidt, tøjrerne skal nok komme tilbage, men du må ikke have lov at tage dem af ham, der kommer med...
Knakkegårds mark i Skyum går ned til fjorden. En gang var de ved at hoste lige ovenfor Kruddal, og i den var der noget grønne, hvor folkene om eftermiddagen sad og spiste meldmad. De lod deres klæder og tejne ligge, og det blev meget sildigt, inden de tog hjem. Så skulde Jens Spillemand gå ned efter sagerne. Men da stod der et forskrækkelig langt...
da.etk.DS_05_0_02059
En mand, der boede i Østergård i Lomborg, han havde tjent som ungkarl i Bøvling præstegård. Så går han ud en aften, og de kommer hen til en skikkelse. Hvad samtale de har haft, var der ingen, der vidste, nok er det, karlen kom i hans seng, men da stod den skikkelse uden for, han skulde lukke op, den vilde have mere med ham at gjøre. Det blev sådan den...
Der levede i begyndelsen af dette århundrede eu præst i Kragelund, som hed Michael Aboe, han havde ord for at kunne mere end hans fadervor. Han levede på samme tid som Præst-Jens i Gjødvad og Anders Vinther i Hvinningdal, så egnen nord for Silkeborg på den tid havde tre kloge mænd nær ved hinanden. En gang blev der en slibesten stjålen fra præsten. Da...
da.etk.DS_04_0_01085
På Norlem mark lige nord for Lem kirke ved landevejen, boede en gartner. En dag lavede hans kone kål og kogte dem i en gryde, der havde været brugt til anilinfarvning. Han døde samme eftermiddag, og hun et par dage efter. Huset blev da solgt ved offentlig auktion, og den aften, auktionsherrerne var taget bort, var der dauds i huset, og de unge morede...
Det var en søndag eftermiddag midt i maj måned 1876, at min søster og pigen sad ene to i vor dagligstue i min fødegård i Ejstrup og syslede med deres båncarbejde. Det var så stille og roligt, så de kunde høre eu nål falde til jorden; da, som de sidder allerbedst i denne stille ensomhed, bliver der en sådan trampen og træden og skrumlen i gangen, som om...
da.etk.DS_02_H_00406
Min moster fortæller: Jeg har ikke hort varsel mer end én gang, det var, da Hanne Marie tjente her, og hendes søster til Jakob'es; så var det en eftermiddag, at hun om her hen med den lille Mathis, og sad og snakkede. Vi havde kyllinger, der gik i vor forstue, og de havde slået to tallerkener i stykker, de havde haft mælk i. Sådan ved lag lige for solen...
A er opfødt oppe ved Nissum kirke. Så hørte a en eftermiddag, at det næstsidste vers af salmen: «0, Gud ske lov, at stunden,» blev sunget vesten for huset. Vejen til kirken går norden og vesten for vort hus. A hørte det siden mange gange, men andre gjorde jo nar ad, hvad a fortalte. Så ved samme tid en dag hørte a og mine søskende og min moder det samme...
En kone i Vejstrup kom en sommerdag for en halv snes år siden uden for porten af deres gård og hørte da kirkeklokken ringe. Det var hverken sondag eller helligdag, og hun grundede derfor over, hvad grunden kunde være. Hun fik så ud, at dem på herregården vist skulde have deres barn dobt, som hun vidste skulde ske på en søgnedag efter fornem skik. Men om...
da.etk.DS_02_H_00227
