361 datasets found
Danish Keywords: eftermiddag Place of Narration: Munkebjærgby
Pedersborg kirke skulde først have været bygt på Kirkebjærgsbanken, men alt blev ført bort om natten til det sted, hvor den nu er. a. n.
da.etk.DS_03_0_00853
Toppensten på Rude-Eskildstrup mark svarer godt til sit navn, da den har en kegledannet form. Den skal af en trold i Stenlille være kastet efter Munkebjærg kirke. Ved Døjringe ligger en stor sten, der skal være strittet efter Bromme kirke. a. n.
da.etk.DS_03_0_00144
I Rerslev sogn findes en lang dysse, der kaldes Langedys. Dog skal navnet ikke være kommet af dens form, men af en kjæmpe, som skal hvile der under, ved navn Esben Lange. Fra min barndom kan jeg huske begyndelsen af et vers om ham: Esben bispen Lange! der ligger en sten på din pande. a. n.
Hans Bodker skulde en aften ride meden herre fra Kammergave til Sorø og tage begge hestene med hjem. Da lian på tilbagevejen nåede Brcendtebjæry, som vejen gik over, var det bælgmørkt. Med et så han, at der sad noget på hans hest lige bag ved ham, som gav et farlig klart skjær fra sig, så han kunde se vejen lige så rivelig som om dagen. Det blev ved at...
I mosen omkring Rødkilde på Love engvang har der al tid været så meget fantaseri. Næsten alle, som har passeret der om natten, er bleven vildfarende. Et par gamle folk, mand og kone, havde været på besøg og skulde nu gå hjem over mosen. Det var temmelig mørkt, og derfor havde de lygte med. I førstningen på agerjorden gik det meget godt, men så snart de...
Gnceggeshbj ph Uggerlose græsmark har sit navn af, at man har set en hovedløs hest gå omkring på den. A. K.
da.etk.DS_02_H_00150
På Brandtebakke i Brcendstrup, Tershse sogn, der stoder til M.-Bjcergby, ses undertiden midt om natten en so med ni røde grise. Den bagerste af disse er skrutrygget, og den skal forsvare alle de andre. Ligeledes ser man på samme banke en stor sort hund, der går for at lede folk vild. a. N.
Tre døde kom på én gang til Himmerigs port og bankede på. St. Peder lukkede op og spurgte den første: «Hvem er du?» — «Jeg er Katholik, jeg har den eneste saliggjorende tro, men de andre to er kjættere. — «Godt, sæt dig på bænken her udenfor. Hvad tro har du?» spurgte han den anden. «Jeg troer den rene evangeliske lære, sådan som Luther har renset den...
da.etk.DS_02_G_00041
En husmand, der havde en frugtsommelig kone, kom en aften hjem fra arbejde. Doren var lukket i, så han havde læs med at komme ind, men jorden var rodet op et sted under sylden. Da han kom ind i stuen, lå hans kone på sengen og var død, og livet var revet op på hende. Så vidste den elendige mand nok, hvem der havde gjort det, og da han så sig for omkring...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
Inden jorderne blev udskiftede, holdt bønderne i Love så vel som andre steder en rogter, der skulde vogte alle deres bæster langt ude på marken. Han havde fået nys om, at der en vis nat vilde komme nogle piger, som havde i sinde at krybe gjennem en følleham. Han havde da tillige med nogle andre mandfolk lagt sig i baghold for at passe dem op. Ud på...
Når piger kryber nøgne igjennem en følleham, skal de kunne føde born lige så let, som når et øg foler. Varulven går omkring i skikkelse af et vildt dyr eller en stor hund og graver sig ind under syldstenene. a. N.
da.etk.DS_02_F_00004
To mænd huggede gjærdsel af nogle stubbe, der stod på siden af Brcendtebjærg. Da kom cllefruen; hun havde hastrærk og bad dem ikke at sige nogen, at de havde set hende. Så kom natjægeren, og de lod, som de ikke havde set nogen. Han red videre, og kort efter horte de et skud. Da de næste morgen vilde fortsætte deres arbejde, var al deres gjærdsel...
En mand, der gik post til Sorø, måtte tit holde hunde for nattejægeren, når han var kommen for tidlig på gled om morgenen. Når han nu havde fået fat i lænken, og jægeren så klappede eller skød i nærheden, så hundene kunde høre ham, da havde manden sin hårde nød med at holde dem, ti da hylede de og bed og sled i lænken, dog havde de ingen magt til at...
da.etk.DS_02_C_00076
En tærskemand, der gik silde til sit hjem, modte natjægeren, der tvang ham til at holde hans hunde. De hylede og skabede dem, rev og sled i lænkerne, men de havde dog ikke magt til at gj'øre manden noget, ikke heller til at rive sig løs. Imidlertid var det dog trælsomt at stå der hele timer. Da manden slap og kom til andre folk igjen, klagede han sig...
da.etk.DS_02_C_00075
En mand i Sonderstrup havde en nisse, der hjalp ham i alle måder. En gang gik de ene to og læssede favnebrænde på fire slæder, som den næste morgen skulde kjøres til Roskilde; men lige på én gang blev de usåttes, og manden, der var noget hastig, sagde: «Nu kan du rejse, hvornår du vil, nu er du færdig her.» — «Itte rejdi,» svarede nissen og gik sin vej....
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
I Tommerup var en pige krøbet op på stænget for at vælte hø ned. Da hun så, nissen lå henne ved kanten af stænget og drillede hunden med at række først den ene og så den anden hånd frem efter den, i det han råbte : «Pus mig den lalle, og pus mig så den lalle, listede hun sig hen bag ham og sagde: «Pns mig det hele legeme! o. s. v. A. N.
da.etk.DS_02_B_00115
En velhavende mand i Stenlille siges at have en nisse. Denne sorger for, at hans lade aldrig kan blive tomt, og tærskemanden på stedet skal have forsikret, at det hul, han gjorde i laden ved at vælte neg ind i loen, blev al tid udfyldt den påfølgende nat. A. N.
To karle, der lå ved et gjærde nær Brændtebjcery for at sove til middag, fik oje på ellefruen, der kom hen imod dem. Da sagde den ene: «Nu skal vi lade, som om vi sover, så synger hun kan ske, det skal være så pænt at hore.» Da ellefruen var kommen nogle skridt forbi dem, satte hun sig ved gjærdet og sang så uydeligt, så det var magelost. De lå begge to...