En karl og en pige gik ude i heden og slog lyng. Så lægger de dem den første dag og bestiller ikke noget. Anden dag de kom ud, sagde pigen til karlen: »Å, lad os lægge os igjen.« »Det går ikke an«, siger karlen. »Jo«, siger pigen, »vi får vel lyng nok endda.« Deu gang de havde så sovet til middag, og karion vågner, ser han til hans store forundring, at...
da.etk.DS_07_0_00548
På Illerup mark op efter Hemstok har ligget en gård der kaldtes Hjelmslev, og efter den hor hele herredet navn, for det skal være midtpunktet i det. Manden på den gård hed Hjelm. Der er ingen gård nu, men kun en kjelde. Til den gård kom en søndag eftermiddag en pottemand kjørende. Folkene var gåede til kirke. Han får lov at blive der og får hans bæster...
Mens jeg var lærer i Emborg, boede jeg hos en mand i byen. En eftermiddag, jeg havde lukket skolen af, og gik om til mit logi, kom et par småpiger og sagde: «Der sidder en mand omme i skolen og skriver. Jeg gik tilbage, men doren var låset, og der var ingen. Så tænkte jeg, om skyggen af et træ kunde have falflet ind og således skuffet pigerne. Jeg så...
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
Ved en høj på Jens Frandsens mark i Skalmstrup gik en karl og pløjede en formiddag. Han så da en ovnrage og en skade, som begge dele var i stykker. Hac gjorde dem i stand, og da han ved meldmadstid om eftermiddagen kom ud til højen, lå der en frisk skoldbaj. Baj kaldes alt fintbrød her på egnen. Skoldbaj er flade kager af dejen, som bages i...
I gamle dage var der en mand i Bjerre herred, som havde hans mark lige hen til en sort banke, hvori en bjærgmand boede. Dette vidste manden meget godt, og en dag han pløjede tæt ved den, lå der en rage oven på banken, som var i stykker. Så satte han skaftet godt fast med en kile og lagde ragen igjen. Bjærgmanden var nemlig ved at bage, og om...
I O-dal på Ovcrhmds mark kjorte en eftermiddag en bondemand og pløjede. Han holdt stille et øjeblik for at tænde sin pibe. I det mellemrum var der sådan en forfærdelig buldren inde i bakken ved siden af ham, og da det hørte op, kom der en lille mand med en rod hue på hovedet ud af bakken. Da manden, der pløjede, så ham, gav han sig til at slå ild i siu...
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: Nå, Antoni, slog du nu...
Kristen Nielsen i Svendstrup kjøbte en del honning. Da han havde gjort indkjob en gang, kom Niels Li derind i det samme, og han kjøbte også honning. Så siger Kristen: Her kan du se min honning, hvor meget vil du nu give mig i tjeneste? A vil ski ikke give dig noget i tjeneste, svarede Niels, a vil ikke en gang give dig dine penge igjen. Kristen...
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
Pa Galgehøj her i Åsted har været en galge. Der har flere gange været kastet store egetræer op der ovre i engen i nord derfra, og i selve højen er der endnu 4 pæle, a har mærket dem, nár a har revet der nede. En hjordedreng sad på selve højen og gravede med sin knivog fandt da nogle murbrokker. Han tog om eftermiddagen en spade med sig og kastede da over...
da.etk.JAH_05_0_00294
Fra gammel tid har der på Sejrø været 31 gårde, og da marts har 31 dage. har hver mand sin dag. Februar bliver uddelt til konerne, men to af dem holder ingen dag, og én kun, når det er skudår. Bliver en gård delt, beholder den, der bliver i den gamle gård, formiddagen, og den på udlodden får eftermiddagen. Bet er en ære at have smukt vejr på sin dag....
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
