Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
I Åbenrå Sønderskov tæt ved Farvers Mølle står en stor gammel Eg med en Plade på, hvorpå står anført, at en Skovrider her er bleven skudt af en Krybskytte. Han havde i længere Tid drevet Krybskytteri, og Skovrideren havde Mistanke til ham, men han kunde aldrig træffe ham. Han havde en kort Bøsse, som han kunde skrue fra hinanden og gjemme, så den ikke...
Pastor Potter (som var her i Tyverne) var en underlig Fyr. Man sagde, at når han var på Stolen, så burde han ikke af den, men når han var af den, burde han ikke på den igjen. En Gang var han bleven uens med Mændene og gik hen til dem på Stævnen og begyndte så at tale dem sådan til: »I tyve ... Mænd (der var nemlig 18 Helgårde og to Halvgårde om Maden),...
På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
Nede ved Stranden på Strynø over imod Langeland var en høj Brink, som Folk kaldte Josten, og den lå på Præstegårdsmarken. Her inde boede nogle Underjordiske, som de kaldte for Jostedrengene. De vilde jo gjærne have udøbte Børn, og derfor skyndte man sig altid at få dem døbt. Ovre ved den anden Side af Øen lå en lillebitte 0, som kaldtes Strynø Kalv. Her...
da.etk.DSnr_01_0_00723
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
I den vestligedel af Roslev i noget, som kaldes Syvtal, er en dal, som kaldes Lorilddal, og her er en gang i krigens tid nedgravet en skat, som står i en stor kobberkjedel. En mand i Tyskland drømte en nat, at der var en skat i Lorild, og han så bestemt pletten, hvor den lå. Så rejste han til Danmark for at lede efter den dal, der kaldes Lorilddal, og...
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle...
Der ligger en kongeløsning i Silkeborg skov, og derover står en stor eg, men den er sandet til. Så var der en mand, der kostede en hel del på at grave den ud, og de havde kastet dem så langt ned, at de var komne til roden af egen, men længere kunde de ikke komme, for lige så stærkt som de kastede, lige så stærkt skred det. De kunde bulle, ligesom de...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
