Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Mens jeg var lærer i Qrenå, var der en grumme enfoldig kjøbmand, der opnåede den værdighed at blive svensk-norsk vicekonsul. Det er jo ingen stor værdighed, men han skjønnede på det og anskaffede sig med stor bekostning en uniform og en trekantet hat. Nu vilde han have folk til at se hans storhed, og alle byens honoratiores blev indbudte til et stort...
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
I Åbenrå Sønderskov tæt ved Farvers Mølle står en stor gammel Eg med en Plade på, hvorpå står anført, at en Skovrider her er bleven skudt af en Krybskytte. Han havde i længere Tid drevet Krybskytteri, og Skovrideren havde Mistanke til ham, men han kunde aldrig træffe ham. Han havde en kort Bøsse, som han kunde skrue fra hinanden og gjemme, så den ikke...
Pastor Potter (som var her i Tyverne) var en underlig Fyr. Man sagde, at når han var på Stolen, så burde han ikke af den, men når han var af den, burde han ikke på den igjen. En Gang var han bleven uens med Mændene og gik hen til dem på Stævnen og begyndte så at tale dem sådan til: »I tyve ... Mænd (der var nemlig 18 Helgårde og to Halvgårde om Maden),...
På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
Nede ved Stranden på Strynø over imod Langeland var en høj Brink, som Folk kaldte Josten, og den lå på Præstegårdsmarken. Her inde boede nogle Underjordiske, som de kaldte for Jostedrengene. De vilde jo gjærne have udøbte Børn, og derfor skyndte man sig altid at få dem døbt. Ovre ved den anden Side af Øen lå en lillebitte 0, som kaldtes Strynø Kalv. Her...
da.etk.DSnr_01_0_00723
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
I den vestligedel af Roslev i noget, som kaldes Syvtal, er en dal, som kaldes Lorilddal, og her er en gang i krigens tid nedgravet en skat, som står i en stor kobberkjedel. En mand i Tyskland drømte en nat, at der var en skat i Lorild, og han så bestemt pletten, hvor den lå. Så rejste han til Danmark for at lede efter den dal, der kaldes Lorilddal, og...
