31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: eftermiddag Place of Narration: Linde
Min moster fortæller: Jeg har ikke hort varsel mer end én gang, det var, da Hanne Marie tjente her, og hendes søster til Jakob'es; så var det en eftermiddag, at hun om her hen med den lille Mathis, og sad og snakkede. Vi havde kyllinger, der gik i vor forstue, og de havde slået to tallerkener i stykker, de havde haft mælk i. Sådan ved lag lige for solen...
Hvem der tager i tjeneste om eftermiddagen, bliver der ikke ret længe. Mort. E.
da.etk.JAT_01_0_01552
På Foeldshøj lige til vest for Rødding kirkegård og sydost for præstens mark har en kone, der hed Ma Pejester set nogle små folk eller børn, der gik omkring ved den en eftermiddag. Der var en hel flok af dem. Rødding.
da.etk.DS_01_0_00048
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Når nogen kommer forst i tjeneste, det forste hun skal gjore skal være at rage i asken, ti det forvolder, at hun ikke længes. 916—18. J. Birchcrod.
da.etk.JAT_03_0_00918
En dag i hosten kjortc vi til hove. Vor mand hjemme sagde til os: “Stræb endelig at komme tilbage, at vi kan få vor havre ind i eftermiddag”. Vi beregnede, at vi kunde tage det af to læs, vores og vor nabomands -- to og to gårde var nemlig sammen — og vi var nogle af de første, der kom. På marken måtte vi kjore, som vi vilde, men på vejen måtte ingen...
da.etk.JAT_02_0_00012
Har vi uvejr, og det lægger sig kl. 9 formiddag eller kl. 2 eftermiddag, far vi godt vejr den dag. Lars Fre”
da.etk.JAT_01_0_00341
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
Min fader var en udmærket skytte. En gang var han gået ud i Hejnsvig mose på jagt og havde fået et par mænd med sig. De skulde jage harerne op efter Hejnsvig kirke, og så stod han ved en vej og vilde skyde dem, der kom forbi. Sådan skød han ti harer den eftermiddag. Søren Peter Jensens koue, Slebsager.
Dersom kokken råber ud om aftenen, sii får vi uvejr næste dag. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01325
Den sidste, der stod i gabestokken her i Nordby, var en gammel skomager, Johan Valker, der havde stjålet en lille smule. Han stod der en times tid en søndag eftermiddag, og de gav ham én pægl brændevin, for at han selv skulde begge klavea om halsen, da de ikke selv måtte sætte ham i den. Lærer Larsen, Nordliv.
Det er meget almindeligt, når der skal komme Lig i et Hus, at Klokken går i Stå. Jeg havde en lille Pige, der døde ved Midnat, og om Eftermiddagen før ved Kl. 4 gik Klokken i Stå. Det var også Tilfældet, lige før min Tante døde.
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
På Birkumgård der sad gårdbukken en eftermiddag i en luge, og da gjorde en karl nar ad ham. Samme karl havde en god ven, en kjæreste, som man kalder det, og hun kom til ham om natten, men da kastede gårdbukken søvnebryne på dem, og så tog han både dem og sengen og bar nd på deres staldmøddiug, og der lå de om morgenen, da de andre kom op. Nik. Christensen.
Henne i Voldum var der en karl, der drev og pløjede imellem Voldum og Hvallos, og der lå en bitte høj tæt ved. Så, mens han var henne ved den anden ende, kom der en rage op, og den var i stykker. Han gjør den så ved. Om middagen drev han hjem til Voldum og kom der ud igjen om eftermiddagen. Da lå der en kage ved højen på det sted, hvor rågen havde...
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141