Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Ved den gamle kro i Ugilt er der i haven blevet fundet flere menneskehoveder. Et efterår, mens a gik i skole, blev der således gravet 3 op, og de blev ført til Ugilt kirkegård. Der må altså også være skeet noget gjøgleværk her i ældre tid. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
da.etk.DS_04_0_01605
Når svanerne om efteråret eller om vinteren flyver mod nordvest, får vi snart knog. Jeppe Jensen.
Når nordlysene brænder stærkt om efteråret, vil man fa en stræng vinter. P. K. M.
Når der er mange rønnebær OU efteråret, far vi en god rughøst næste ar. Qvstrup.
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Når der om efteråret er mange spindelvæv på marken, vil de enten regne af eller blæse af.
da.etk.JAT_01_0_01650
Store storme om efteråret og vinteren lover megen frugt næste ar. 163586. M. J. Skov, Ø.-lbølling.
Vi pløjede blot om efteråret til rugsæden, alt det andet blev liggende til im foråret. Det første vi kunde, skulde vi så ud at plove. Anders Kristensen, Tørring v. Randers.
Når skarnbasserne om efteråret flyver stærkt mod husene om aftenen, så får vi regn anden dag og måske flere dage i træk. Da søger de nemlig hjem og begynder at grave dem ned. Chr. Møller, Ringive.
Vil man have kviekalve, skal man lade pigerne lukke døren efter kvæget, når det drives ind om efteråret sidste gang. Jørg. H.
Hvor vinden er dagen før og dagen efter jævndogu, der vil den mest komme til at stå den ovrige del af sommer og efterår. Chr. Møller, Ringive.
Hvis løvet om efteråret falder langsomt, forer vinteren kulde og sommeren kaiorme.
Når harerne er fede om efteråret, er dot tegn til stræng vinter. Ovstrup.
Det skal også være godt at sætte tre ny synåle over nødsdøren, inden kræet bliver trukket ind om efteråret. E. T. K.
Ovre i Salling efter Grætrup til var der så meget gjengangeri ude på marken, det råbte og sagde: "Hvor skal a sætte det?" Det gik i mange år med den snak, og folk hørte det hvert efterår lige før jul, men ikke andre tider. Så er der en karl og en dreng, der følges ad, og de hører det. Da siger drengen: "A tror, a siger til ham, han kan sætte, som han...
da.etk.DS_05_0_01500
I Knude ligger en høj ud imod fjorden, som kaldes Knudshøj, og denne skal have givet byen navn. I højen fortæller man, at en prins Knud, somme mener, at det er Gorms søn Knud, skal ligge begravet; dette gav stødet til, at folk gav sig til at udgrave højen sidste efterår, da de der tænkte at finde guld; det fandt de ikke, men derimod to broncesværd. Andre...
da.etk.DS_04_0_00049
Den ild ved Roverstuen i Borris sees hvert år gjærne om host og efterår. A har stået ved Lundenæs og set den, og degnen har stået ved kirkegårdsdiget her og set den. Flere har gået efter den, men de blev bange, inden de kom dertil, og vendte om igjen. Der har gået en vej der en gang. Åduni.
da.etk.DS_02_J_00165
Der har grasseret mange lygtemænd i Smidstrup hjær og det dode kjcer i Tåning. Min plejefader var en aften ude i renueret (regnfuldt) vejr om efteråret, og da så han norden og osten herfor en lygtemand, der stod og brændte, men da han gik efter den, så gik den ud. Han tykte jo, han vilde hen og se den. Lavst Sommer, Tåning.