Tæt ved Tolne kirke på Østergårds mark ligger en uhyre stor kjæmpehøj, der næppe har sin lige i hele landet; den kaldes Bjærget. Der boede jættefolk, som var skrækkelig store og rådede over alle de små bjærgfolk. Folkene vilde bygge en kirke tæt ved, hvor nu Stenhøjen (en samling af omtrent 40 store bavtasten af 3, 4 alens højde, der står i en langstrakt...
Det var i 1858, a tjente som rogter ved en mand i Sædding, der hed Kræn Vad. Mit hjem ligger en lille halv mil norden for, og der er et stort engdrag imellem, hvor vintervandet fra Kingkjøbing fjord løber ind. Det er slet ikke let at komme der over om natten, for hvem der ikke er kjendt. Nu gjor de mange julebojler der nede på vesteregnen, og da a ikke...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
Fra november til jul hørtes der ligesom en menneskestemme fra Tørslev skjel, hvor det begynder, og det blev ved over Gjødvad enge og holdt op, når det kom til præstens eng. Gjengangeren blev ved at klage sig hele tiden og sagde: "a nej." Det var nede i engene. Den sidste lyd, de "hørte, var ligesom den søkkede helt ned under jorden og sagde: "A, å nej."...
Nord for Jægerspris går landevejen, efter at man har passeret Julianehøj, over en stor bakke, der hedder Bøgebakken. Bøgeskov er der imidlertid intet af nu, vejen fører over avlsgården Christiansmindes jorder. Ved denne bakke skal der undertiden ved nattetid høres barneskrig. Det kan vel være en tredive år siden, at en mand og kone, der boede længere...
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
