A tjente ved en mand i Høgelund, der hed Eskild Enemark, og vi havde en sort hest, der skulde sælges om fastelavn. Vor nabokone lå meget syg, og en otte dage for hun døde, da var a ude at fodre hestene af en aften og strø dem, og da ser a et liglam; det kom ned fra det ene bæst og gik op til det andet. Så om morgenen, a kommer ind til davre, da fortæller...
En mand i Margårds mølle i Vigerslev havde gjort en aftale med Palle Jæger, men han brød den, og nu vidste han godt, at det gjaldt for ham ikke at færdes ude på de tider, hvor han var udsat for at træffe Palle Jæger, og han vidste nok, at så snart solen var gået ned, havde Palle jagtret. Men en eftermiddag hen ad efteråret var han ude at ploje og havde...
da.etk.DS_02_C_00016
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
Det grå øg gik jo om efteråret på fælleden i byens overdrev tillige med alle de andre bæster, som Hans Tønneseu [Vejlø ejede, og nåi de skulde pløje, måtte Anders Sørensen først ud i overdrevet og hente hestene, men nu skete det en gang, at den grå skulde i skaglerne, og karlen kom derfor raed havrelokker og grime for at fange hende. Just som Anders nu...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
Min moder var omme fra en by, som hedder Varnæs, og der fra fortalte hun følgende sagn. I min bedstemoders oldemoders tid havde de flere aftener i træk hen på efteråret seet en mand i en mørkegrå kjole vandre frem og tilbage foran Syvman dsskov en, ligesom han manglede noget. Netop lige ved var en løkke, hvor hun skulde ud og malke køer, men den mand var...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
Marstig boede på Høgholm, og den bygte ban der i et stort morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Mollerup. Men ban boede ikke på Mollerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da ban så bavde slået kongen ihjel, så bygte ban Dragsmur, tværs over landtangen fra Æbeltoft vig og til Århus-bugten. På Hjelm havde ban før den tid...
